Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
komme videre, saa følte Du Dig opfordret til at forsøge
Dig i hvad Du selv kalder høiere Vanvid, i den senti
mentale Toneart: „Jeg skulde ikke troe? Jeg troer, at
der inderst inde i Skovens eensomme Stilhed, hvor
Træerne speile sig i de mørke Vande, i dens mørke
Hemmelighed, hvor der selv ved Middag er Tusmørke,
der boer et Væsen, en Nymphe, en Pige, jeg troer, hun
er skjønnere end enhver Forestilling, jég troer, at hun
om Morgenen fletter Krandse, om Middagen bader sig i
de kjølige Vande, at hun om Aftenen veemodig plukker
Bladene af Krandsen; jeg troer, at jeg vilde blive lyk
kelig, det eneste Menneske, der har fortjent at kaldes
saa, hvis jeg kunde fange hende og besidde hende; jeg
troer, at der i min Sjæl er en Længsel, der randsager
Verden, jeg troer, jeg vilde blive lykkelig, hvis den blev
tilfredsstillet; jeg troer overhovedet, at der er Mening i
Verden, hvis jeg blot kunde finde den — siig nu ikke,
at jeg ikke er stærk i Troen eller brændende i Aanden."
Maaskee mener Du, at en saadan Tale kunde blive et
Receptionsstykke, der kunde gjøre Dig værdig til at
blive Medlem af et græsk Symposion; thi dertil er det
jo blandt Andet Du danner Dig, og det vilde Du ansee
for det skjønneste Liv, hver Nat at komme sammen med
nogle græske Ynglinge, sidde med Krands i Haaret og
holde Lovtaler over Kjærligheden eller hvad der forresten
kunde forefalde, ja Du vilde ganske offre Dig for at
holde Lovtaler. Mig forekommer denne Tale at være
noget Galimathias, om den end er nok saa kunstig, og
om den end i Øieblikket gjør et Indtryk, især’ nåar Du
selv faaer Lov at foredrage den med Din febrile Vel
talenhed, og den forekommer mig tillige at være et Udtryk
for Din forvirrede Aands-Tilstand, thi det er ganske i sin
Orden, at hvem der ikke troer paa Noget af Alt det,
andre Mennesker troe paa, han troer paa slige gaade
fulde Væsner, som det ofte gaaer i Livet, at Den der
ikke er bange for Noget, hverken i Himlen eller paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
