Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
fra Begyndelsen af en courant Mynt, og nu indtræder
da den Omsætning, man kalder Venskab. De dybere
Naturer have ikke saa let ved at finde dem selv, og saa
længe de ikke have fundet deres Selv, kunne de ikke
ønske, at Nogen tilbyder dem et Venskab, de ikke
kunne give Vederlag for. Saadanne Naturer ere deels
fordybede i dem selv, deels lagttagere, men en lagttager
er ingen Ven. Forsaavidt lod det sig da forklare, om
det var gaaet min Ven ligesaa. Det var ikke noget
Abnormt, ei heller et Tegn paa hans Ufuldkommenhed.
Dog, han har jo giftet sig. Nu bliver Spørgsmaalet,
om det ikke var noget Abnormt, at Venskabet først
viste sig bag efter; thi i det Foregaaende bleve vi jo
kun enige om, at det var i sin Orden, at Venskabet
indtraadte i en ældre Alder, men vi talte ikke om dets
Forhold til Ægteskabet. Lad os her atter benytte Din
og min lagttagelse. Vi maae da tåge Forholdet til det
andet Kjøn med i Overveielse. Dem, der i en meget
ung Alder søge Venskabs-Forholdet, hænder det ikke
sjeldent, at nåar Elskoven begynder at gjøre sig gjæl
dende, Venskabet aldeles blegner. De finde, at Ven
skabet var en ufuldkomnere Form, bryde de tidligere
Forhold og samle hele deres Sjæl udelukkende paa
Ægteskabet. Omvendt gaaer det Andre. De, der for
tidligt smagte Elskovens Sødme, i Ungdommens Ruus
nød dens Glæder, de fik maaskee en feilagtig Anskuelse
af det andet Kjøn. De bleve maaskee uretfærdige mod
det andet Kjøn. De kjøbte maaskee ved deres Letsin
dighed dyre Erfaringer, troede maaskee paa Følelser hos
sig selv, der viste sig, ikke at have Bestandighed ; eller
troede paa Følelser hos Andre, der forsvandt som en
Drøm. De opgave da Elskoven, den var dem baade for
Meget og for Livet, thi de vare komne i Berøring med
det Dialektiske i Elskoven, uden at kunne løse det. De
valgte nu Venskabet. Begge disse Formationer maae
ansees for abnorme. Min Ven er i intet af disse Til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
