Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pantins Krønike - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Den Aften, Markedet stod nede i Frederiksodde, sad
Ginkel og P a n tin inde i deres Huns ved Hannerup
Skov og samtalede med hinanden. Ginkel var bedrovet,
sordi H r. Preben om Morgenen havde slaaet ham med
sin Pisk. medens Ginkel arbeidede paa Bomhuset, og
Herremanden syntes, at det ikke gik hurtigt nok fra
Haanden.
„H vad v il D u ogsaa hos den M a n d? " sagde P antin,
„naar D u kan finde dit Udkomme ham foruden? I
mange A ar har D u arbeidet for ham som en ringe T rm l
og kun faaet Utak t il Lon."
„H a n er dog ikke altid saa slem," svarede Ginkel,
„og det er bedre at give end at tage."
D a han havde sagt dette, boiede han sit Hoved, for-
at P a n tin ikke skulde se hans Ansigt.
„D e r stikker andet under din Langmodighed end
som soa," sagde P antin, men Ginkel svarede ikke. og
de bleve siddende en S tund ligeoverfor hinanden uden
at sige noget. D a gav Hunden udenfor sig til at go,
forst langsomt og sagte, siden hoiere, og udstodte der-
imellem lange og klagende H yl.
„D e t er vist Markedsfolket, som drager fra B y ,"
sagde P antin.
„D e komme ikke den V e i," svarede Ginkel, og de
gik ud for at se hvad det kunde voere, Udenfor Huset
fornam de intet, uden en Solsort, som sad og floitede
nede i Hannernp Skov, og en anden, som svarede den,
ovre fra Hindsgavl. D et var en klar, maanelys Aften,
saa man kunde se et langt Stykke hen for sig. Nede
over Mosen laa Taagen, og igjennem denne skinnede et
Lys fra Eritzo Vandmolle, hvis H ju l de horte klapre,
idet de gik rundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>