Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pantins Krønike - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
tilbage i Stalden igjen, hvor den for havde staaet; men
Hesten vrinskede og steilede, som om den ogsaa havde
lidt under sin Herres Vancere. D a Herremanden korn
tilbage, gik han frem midt i Gaarden og sagde med
hoi Rost:
„Kommer Alle hid, mine gode Venner, at I kan
hore mig bede P antin om Forladelse for den grove
Spsg, han har maattet taale. Saasandt hjcelpe mig
Gud, som jeg holder ham for en brav og hoederlig
M and, i alle Maader min Lige, maaske noget lidet der-
over." — Dette var Ord til andet, hvad han sagde, og
for han tav, foiede han til: „E r D u nu fornoiet?"
P antin tog sin Fjerhat af Hovedet og hviskede, saa
sagte, at kun H r. Preben horte hans O rd :
„G ud forlade Eder, Herre! at I lod det komme
saa vidt imellem os. Hvad der idag blev sagt, vilde
ellers aldrig voere blevet aabenbaret for Nogen."
Derefter gik P antin op fra Gaarden og kom ind i
Salen, hvor Jorgen Lsvenklov endnu stod ved Bordet
og lod til at vente paa ham. P a n tin sagde:
„R et strax rider jeg bort. Hr. Jorgen Lovenklov,
men inden det skeer, har jeg endnu et Ord at skifte med
Eder. Naar man er bleven en M and som I , saa gam-
mel, at man ikke duer t il at voerge for sin egen 2Ere,
burde man idetmindste vare sig for at kroenke Andres "
„H a r D u ikke mere at sige m ig?" spurgte Jorgen
Lovenklov hoitidelig.
„N e i!" sagde P antin, „dermed kan det vcere godt
for denne G ang." Saa smilede han og vilde gaa, men
Lovenklov lagde sin Haand paa hans Skulder.
„T o v lid t!" sagde han, „D u maa forst hore m it
Svar. En Adelsmand som jeg bliver aldrig saa gammel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
