- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 11. Krøniker /
53

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pantins Krønike - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

53
gamle H r. Belovs Lig, og ligesom den Aften klaprede
og bruste Hjulene i Vandmollen. D a P antin kom over
paa Gangstien udenfor Skovhegnet, syntes han det raslede
i Lovet, som om Nogen gik derinde. Han stod stille, men
da var Lyden forsvunden. „D e t kan maaske voere et
Raadyr eller et V ildsvin," toenkte han, „fo r de seerdes
gjerne paa denne T id af D ognet." D a han igjen be-
gyndte at gaa, gjentog Lyden sig, og han stod atter stille.
I det samme glimtede det inde i Skoven, der faldt et
Skud, og han horte en Kugle pibe hen over Vandfladen.
Han boiede sig ind under Hegnet og lob strax tilbage
mod Herregaarden. Her sprang han over Steengjoerdet
ved Haven og blev liggende bag dette for at speide, om
der skulde komme Nogen op mod Gaarden fra Skoven af.
Maanen skinnede. P antin kunde se et langt Stykke frem
for sig fra det Sted, hvor han laa skjult. Han havde
ligget lidt, da der kom en M and ud fra Skovveien, han
var indsvobt i en Kappe og gik kroget og hurtigt opad
mod Gaarden.
„D e r har vi vist Skytten," tcenkte P antin, „n u v il
det vise sig, om det ogsaa er ham, jeg mener."
S trax ester horte han S kridt inde i Haven og to
hviskende Stemmer. P antin vendte sig om, han saae
en Kvinde, indhyllet i et stort Torkloede, lcene sig til
en M and, de kom gaaende op ad Gangen, og Manden
havde slynget sin Arm om hendes Liv, idet de boiede sig
over mod hinanden og lo og hviskede sammen. P antin
blev liggende uden at rore sig, i Maanelyset gjenkjendte
han Holger og Else. Han lyttede, men horte ikke, hvad
de sagde. D a de forsvandt i Skyggen af Buskene, saae
han igjen ned paa Veien, men da var Manden der ikke
lcenger. Han stod nu op og gik hurtigt igjennem Gangen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:03:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/11/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free