- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 11. Krøniker /
181

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kains Slægt - Skipper Ellen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

181
D ragt, brode de ud i Forundring, saa kjon fom hun var,
og sagde, hun skulde folge med op t il Herregaarden.
Hun lo og var sjceleglad og krob op til Kusken og kjvrte
med dem. D a de kom hjem, toge de hende ind i Salen
og forsikrede, at de aldrig havde seet saa deilige, sorte
Dine og saa kjont et Haar og saa friskt et S m il;
Gud veed, hvad alt det var, de fortalte, men den gamle
Thomsens Broder sagde, at hun lignede En, han havde
kjendt, og nu vilde han tage hende hjem til sig paa sin
Herregaard og tugte hende op i G udsfrygt og Herrens
Formaning. Frokenerne pyntede hende og klappede hende,
og hun lod dem gjsre, hvad de vilde, og syntes det var
overmande herligt; men der var en ung S on, paa Alder
med Skoierbarnet, han roste hende endnu mere end de
Andre. — Sover I , J u liu s Thomsen?"
„P e lla !" raabte Thomsen og boiede sig noermere,
medens han vedblev at stirre paa hende med den dybeste
Overraskelse. „E r det Eder?"
„ I er altsaa vaagen endnu," sagde hun og vedblev
at fortoelle: „O m Aftenen spillede og sang de for hende,
hun sang for dem igjen, og nu var alting afgjort, at
hun skulde blive der i Huset. Hun fik sit eget Kammer,
som vendte ud til de store Kastanietrceer i Haven, en
proegtig opredt Seng at ligge i, og det var forste Gang
det vederfores hende. Saadan gik den Dag. Nceste
Morgen, da de kom og bankede paa hendes Kammerdor,
stod Vinduet aabent, men hun var borte. Paa Bordet
laa der to smaa Lyngblomster og en Revlingekvist, om-
bunden med en Lok af hendes blanke, sorte Haar. En
til ham og en til de Andre. De Gamle saae hende
aldrig mere, Sonnen og hun modtes siden, — ikke til
hendes Lykke. — Han bad og han svor, ved Vorherre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:03:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/11/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free