Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
henrivende S m il, som ledsagede hendes Ord. Han
-glemte alt. Frasigelse, Offer, Skilsmisse, han knoelede
sor hende, kyssede hendes Kjole, hendes Fodder, hendes
Hcender, medens hans D ine straalede, og hans Lorder
sagte og skjoelvende tilhviskede hende lykkelige og be-
rusende Ord.
Lidt senere lukkedes Havelaagen efter ham, og
Flora gik langsomt og drommende tilbage til sit
Voerelse; men bag en hoi Busk ved Lysthuset, som de
nylig havde forladt, stod en M and med korslagte
Arme og saae tankefuld og grublende efter de B ort-
Haaende.
„Jeg anede det," mumlede han for sig selv, idet
han forlod sit S kju l og gik dybere ind i Haven.
D et var Bramer.
Det blev Aften. D er var toendt Lys oppe i
Dagligstuen hos Generalinden. Solberg og Elise vare
budne over til hende; ogsaa Jan var tilstede.
Flora sad ved Vinduet paa en S to l, hun var stille
og tavs, men den livlige Rodme, som havde udbredt sig
over hendes Ansigt, de straalende Blikke, som modte
Jans, robede hendes Gloede. Bram er gik frem og t il-
bage paa Gulvet og kastede af og t il et hemmeligt B lik
paa de to Elskende.
Saaledes gik en T id . D er indtraadte en Pavse
i Underholdningen mellem Generalinden og Solberg.
Bram er traadte hen til Jan.
„Kruse!" sagde han med rolig A lvor, „jeg var
i Eftermiddag Vidne til en Samtale mellem Dem
og m in D atter i Haven. Jeg horte Deres Beslut-
ning at reise, og Grunden, som atter bevoegede
Dem til at opgive den. Flora havde Ret, og jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
