- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 14. Reisende /
30

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30
kom et R aadyr tilsyne, strakte sit spidse Hoved op mod
de Kommende og forsvandt derpaa med et S p rin g inde
i Tykningen, idet den kastede sit B lik tilbage mod et
lille Lam, som fulgte efter. Karen var sovet ind, troet
af at dromme og loegge P laner for den uvisse Frem tid,
hun gik imode; hendes Hoved hvilede paa Leons Bryst,
hun klyngede sig op t il ham, tryg og rolig.
Han derimod deelte ikke lcenger denne tillidsfulde
Ro. I den sidste Tim e forekom det ham, at Hestens
Aandedrag blev kortere, dens S kridt var ikke saa sikkert
som for, den slog med Hovedet og snublede flere Gange
over Stene og Troerodder paa Veien, et sikkert Tegn paa,
at den begyndte at blive troet.
E t saadant F e iltrin vakte Karen. Hun slog sine
Dine op og saae sig omkring med en ubeskrivelig For-
undring, sandsynligvis fordi hendes Dromme ikke havde
det ringeste tilfoelles med den Virkelighed, hvori hun
vaagnede.
„H v o r langt ere v i komne, Leon?" hviskede hun.
„Voer uden F ryg t," svarede han, idet han sogte at
blive Herre over den bekymrede M ine , som hans Aasyn
udviste. „Jeg haaber, at v i snart skulle naa t il Stedet."
„D u mener da, at v i kunne soette vor Lid til den
M and, v i tage til? "
„J a , jeg antager det idetmindste."
„H v o rfra kjender D u ham?"
„D e n forste Gang, v i modtes, glemmer jeg aldrig;
det var i Lunden bag din Faders Have, samme Aften
D u gav mig denne R ing. — Kan D u saa erindre, naar
det var?" tilfoiede han smilende, „D u ilede tilbage t il
Gaarden, og jeg vilde ogsaa gaa bort, da jeg i det
samme saae en Skikkelse komme frem fra en Busk, hvor-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/14/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free