- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 14. Reisende /
126

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126
sidste B rev, hvori man fortalte mig om dit G ifter-
m aal."
„N ei, men det beroer kun paa D ig , om jeg ftal
faa det at vide."
„Ester at jeg havde fuldendt mine Studeringer i
Europa, tog jeg for to A ar siden t il Philadelphia for
at uddanne mig i Advokaturen. Jeg forlod m it Hjem
her med Haab paa D ig , jeg stroebte frem med dette
Haab, og det voxede under m it Arbeide, jeg folte en
K raft, som jeg aldrig fo r havde kjendt, en T illid og
Fortrostning til, at det omsider skulde lykkes mig at
naa m it M a a l, som hverken den Afstand, der skilte os,
eller dine lunefulde Breve, der borttog idag, hvad D u
havde indrommet mig igaar, vare istand til at forjage.
Sidst i December Maaned ophorte D u pludselig med
at skrive, jeg bonfaldt om S va r, om et Ord, men D u
vedblev at tie. Nogen T id efter fortalte man mig, at
Senor Joze Frutuoso dos Santos var en begunstiget
F rie r her i Huset, og for tre Maaneder siden tilskrev
endelig din Fader mig derom, kort og uforbeholden, som
om denne S ag var mig den ligegyldigste af Verden.
Hvad jeg har lid t siden den Dag, v il jeg ikke fortoelle
D ig , th i D u vilde ikke forstaa det, jeg havde vel ingen
synderlig Adkomst t il din Kjcerlighed, men det forekom
mig dog um uligt, at man kunde mode Ligegyldighed
ligeoverfor en Folelse, saa dyb og groendselos som min.
M it Arbeide ophorte, idet M aalet var mig berovet, jeg
vovede ikke loenger at hente Trost fra den forsvundne
T id , og den kommende var bleven mig ligegyldig. E n-
hver Tanke af K raft hensygnede, jeg syntes aldrig at
have elsket D ig saa hoit, som da jeg frygtede at have
tabt D ig . — D u smiler, Echenoque! det er fordi D u

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/14/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free