Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
sine Speidere ude overalt, og endnu igaar horte jeg, at
Nogle snege sig omkring S lottet."
„Lehnsmanden faaer at skytte sig selv," svarede den
unge Ridder i en sorglos Tone. „Jeg agter kun lidet
hans Vrede. Langt mere loenges jeg efter en venlig
Hilsen fra dine sode Loeber; thi aabne D u din D or og
kom herned til mig, min fagre Kjcereste! at jeg kan loese
min Lykke i dit D ie."
„M en Natten er saa mork."
„N aar Morgenen gryer, bliver det Nat for m ig,"
klagede Ulrik, „og der er kun saalidet af min Dag
tilbage."
„N u vel, din V illie ske, saaledes som D u onsker
det," svarede Christine. „Vent lidt, saa kommer jeg."
Hun lod Svalen staa aaben; strax efter gik Have-
doren langsomt op og Christine sneg sig ud til sin Beiler.
De forlode den aabne Plads foran Borgen og vandrede
nu Arm i Arm omkring i de morte Gange, medens
deres Stemmer efterhaanden sank ned til en halvsagte
Hvisken, der gjorde det umuligt for den skarpeste Lytter
at opfange en Stavelse deraf. Dog var det omme og
henrykkende Ord, de vexlede, det var Kærlighedens rige
Sprog med alle dens Forjættelser, der bragte Mandens
Orne til at funkle og Christine til at soenke sit Hoved,
medens hun med rodmende Kinder og bankende Bryst
begjcerligt lyttede til ham.
Og i hele denne Scene laa der noget saa reent og
uskyldigt, endskjondt den havde Natten til Skjul, Ung-
dom og Lidenskab paa begge Sider.
Christine og hendes Beiler vare alligevel ikke blevne
saa ubemoerkede, som de troede. Inde i en af de toetteste
Buste, der omgave Groespladsen foran Borgen, laa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>