Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
„D e t varer lovligt lcenge, inden sorte A lrik lader
sig se," ytrede han endelig, „alligevel mit Brev er kom-
met ham ihoende."
„Hcenger dog selv den usseligste Flue ved Livet,"
svarede en af Svendene, „og Ridderen agter vel for
bedre, at hvile paa sin Loiboenk, end at staa i Kamp
mod en M and som Eder, Herre m in !"
„D u laste ikke A lrik! han er en gjEv og freidig
Helt, det Vidnesbyrd maa selv hans Fjende give ham."
„D e r har v i Manden, Herre!" udbrod den anden
Svend.
I det samme bevoegede den tunge Vindebro sig i
sine Jernkjceder, og tre Moend skrede hen over den, med
en Scekkepiber i Spidsen.
Tyskernes hele Opmoerksomhed var henvendt paa de
Kommende, og der var noget vist foruroligende i at be-
tragte Forringers brede Skuldre og hans kolossale Lem-
mer, medens han med lange og sikre Skridt gik hen imod
Krattet. Han var ifort den sorte Jernrustning, som havde
givet A lrik hans Tilnavn, og bar et langt og mcegtigt
Slagsvoerd i den ene Haand, men Klingen af dette havde
han stukket igjennem Boilen paa Skjoldet og kastet det
over sin Skulder. Rustningen var ham paa flere Steder
for snever, saa at man saae hans lyse Underkloeduing
titte frem paa Siderne af Harnisket. Visiret var der-
imod slaaet ned og tillukket.
„M in T ro !" udbrod Marsken med en Munterhed,
som han ikke meente stort med, „hvad er det for en
Mand, vi der har for os? Rustningen kjender jeg vel,
men det er knap Alrik, der boerer den."
„Betragt blot hans vaklende og usikre Skridt, H erre!’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>