- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
13

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13
Lidt efter var baade Jagten og dens Forfolger ude
af Syne. Fiskerne brode op og forlode Strandbredden.
Lidt senere samme Aften gik en Reisende hen ad
den smalle S ti, som lober langs med O vren: en hoi
Jordvold, Naturen har dannet igjennem Skads Herred,
langs med Vesterhavet. Veien slyngede sig ind mellem
hoie, mosgroede Bakker; den var ubanet og knudret, og
den gjennemtrcengende Regn, som i de sidste P a r Tim er
havde holdt ved, gjorde den ncesten ufremkommelig, saa
at han ved hvert S kridt sank i t il Anklen. Efter at have
gaaet fremad i nogen T id , stod han stille og saae sig om,
som for at opdage et S kjul eller en menneskelig B o lig ,
hvori han kunde finde Ly og H vile ; men Taagen, som
laa over Egnen, tilsiorede a lt for hans B lik. Han fort-
satte sin Gang paa Lykke og Fromme og horte endelig
en Hund tude fra den Kant, hvor Fiskerleiet laa. Lidt
efter glimtede gjennem Morket et mat og usikkert S kin
af et Lys, efter hvilket han rettede sin Gang. Det
varede ikke loenge, for han i nogen Frastand opdagede
Omridset af en af hine faldefærdige Hytter, man saa jcevn-
lig t troeffer i Hedeegnene, og som den Fremmede snarere
skulde ansee for Torveskruer, end for Menneskeboliger.
D a han var naaet hen til den, saae han gjennem
Vinduet et aldrende Fruentimmer sidde paa en Halmstol
ved Skorstenen, paa hvilken en T o rv ild blussede og op-
lyste hele Stuen. Henne i Krogen laa en oploben Dreng
paa nogle Faareskind; han forsogte sig paa en hjemme-
gjort F io l, som han aflokkede skurrende Toner, idet han
smilede dertil og kneb Oinene sammen.
Endskjondt dette Sted just ikke lovede synderlig
Bekvemmelighed, bankede Vandringsmanden dog uden
Betcenkning paa Doren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free