Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
„E n ung Person, som de kalde Skytten fra Agers-
borg," svarede Nille.
„A h, ham kjender jeg, det er jo den kleine Abel,
som tjente de Herrer paa Skiern."
„D e t er saa," svarede Nille, „ham, som de joge
bort, fordi den unge Froken ikke kunde glemme, at Abel
havde vceret hendes Legekammerat. Han gaaer ogsaa til
Lovskal idag, rolig og sornoiet, og dog siger jeg Eder-
for sandfoerdigt, Nille, at han vilde jamre og klage, om
han ret vidste, hvad Folgen deraf v il blive. Jeg har
ogsaa seet hans Skjcebne, hvor sorgelig den end er, og
jeg v il spaa ham den nu, her, hvor Ingen horer det,
uden I og Vinden, som piber gjennem Lyngen. Saa
fattig og ringe han vandrer der i sin Kappe og gronne
Jeegertroie, v il han leve den Dag, da han boerer de
Skierners Vaabenmoerke som adelig Junker og Herre."
Krcemmersken brast i Latter ved disse Ord.
„Jeg troer I raser, N ille !"
„S tille !" svarede Taterkonen med en bydende
Haandbevoegelse, „lad ung talei Han v il do hvor han
fodtes, hadet af sine egne Froender, ak, hvad siger jeg,
han v il volde dens Dod, der elsker ham hoiest. Den
Dag, Nille, ville vi To reise vort Hoved, thi de som
nu spotte os, ville da soenke det i Stovet; men der skal
voere megen Nod paafoerde forinden."
Hvor flov og vantroende end Krcemmersken havde
viist sig, blev hun dog bevceget ved den vilde og op-
hoiede Pathos i Taterkonens Ord, i hendes morke M ine,
medens hun under Spaadommen reiste sig fra Stenen
og fremstrakte Haanden foran sig, hvorved Kaaben gled
tilside og en tor, blottet Arm kom tilsyne. Hun stirrede
stift hen for sig og svarede intet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>