Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
et Stykke Plaster og nogle Linnedklude med. De kan
stole paa, han v il have det nodig.
T il Gjentjeneste venfkabligst
Jens Peter M oller,
boende paa Vandkunsten."
D a Else havde loest dette Brev, sortnede alt for
hendes Dine, hun udstodte et smerteligt, gjennem-
tromgende Skrig og sank om paa Gulvet. Id e t den
gamle Froken kom til, fandt hun hende liggende be-
svimet med det sammenknugede Brev i Haanden. En
halv Tim e senere kjorte Else ned til det betegnede Sted
i Snaregaden. Valdemar laa paa et Loft, med sonder-
revne Klceder, noesten ukjendelig af S aar og Blod. Id e t
han saae Else komme ind af Doren, syntes for forste
Gang en bedre Folelse at gjennemtrcenge ham, han flog
Oinene ned for det lidende og smertefulde Ansigt, som
selv nu tilsmilede ham igjennem sine Taarer. Han
skjulte Hovedet i begge Hoender og brast i Graad. Dog
varede denne Folelse kun et Oieblik, i det nceste var han
atter sig selv. „H a r D u en Specie hos D ig ? " hviskede
han hces og stonnende.
„E n Specie, hvortil, Ulykkelige? Nu eier jeg intet
mere. De har berovet mig alt, jeg mener ikke blot mine
Penge, men det som var mig langt mere vcerd, mit
sidste, m it eneste Haab til Dem."
„D u maa skaffe en Specie tilveie," vedblev han,
„laan en af min Tante, hun v il ikke noegte det, saa
kjore v i hen til Schou paa Amagertorv, for at han kan
tage et Fotografi af mig til D ig, for vi skilles."
„S killes," gjentog hun studsende, „D e v il reise
bort?"
„N ei, jeg v il do."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>