- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 17. Aarg. 1904 /
2

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 8. januar 1904 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

D. Isaachsen.
Professor Finsen.
Internationale
elektrofysiske betegnelser.
No. 1
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Det er jo nemlig bekjendt, at man haaber at kunne
løse en mængde spørgsmaal ad samme vei som Finsen,
men at man endnu ikke ved, hvilken del af spektret
man skal benytte; men efterhaanden som spektrets
forskjellige dele bliver mere og mere kjendt, vil lysets
kunstige anvendelse ogsaa blive større og større.
parret Curie, hvis ihærdige og geniale arbeide kronedes
med opdagelsen af det vidunderlige element radium.
Ved udgangen af 1896 kom meddelelsen om, at
den hollanske fysiker Zeeman havde experimentelt
paavist, at et magnetisk felt modificerer det lys, der
udstraales fra en flamme anbragt i feltet, Zeeman’s
effekt.
Specielt for de nordlige lande, hvor vi har saa
forholdsvis lidet sol, har det betydning ad kunstig vei
at kunne opnaa resultater, som ikke kan opnaaes paa
anden maade.
Blandt de mange fremragende forskere paa disse
nye felter maa i første række nævnes J. J. Thomson,
professor i Cambridge. Man kan vistnok trygt sige,
at ingen enkelt mand mere end han har bidraget til
ved langvarige, systematiske forsøg og fortolkning af
de fundne resultater at koordinere den vældige masse
af nye fænomener ved en klar, alt omfattende theori.
Paa British Association’s møde i september 1899 holdt
han et foredrag, der staar som en milepæl i udviklingen:
«om existensen af masser, der er mindre end et atom.»
Han fremsætter og begrunder her med mesterlig klar
hed den theori, som han allerede i flere aar har an
tydet og prøvet paa en række fænomener, læren om
«korpuskler», som han kalder det, «elektrons», som
man nu almindeligvis kalder dem. Den theoretiske
omvæltning er fuldbyrdet. Elektrontheorien har mange
aabne spørgsmaal at besvare. Men man kommer ikke
udenom den, den er theorien par excellence indtil
næste omvæltning kommer. Siden den rationelle natur
forsknings begyndelse har ingen omvæltning i theore
tiske anskuelser været mere omfattende og dybtgaaende
end den, vi nu staar midt oppe i.
I det følgende skal vi betragte nærmere de fæno
mener, som har bevirket dette resultat.
Med hensyn til lupusbehandlingen har professor
Finsen opnaaet saa gunstige resultater ved at filtrere
de straaler, der er særlig gavnlige til opnaaelse af
det specielle resultat, man her ønsker at opnaa. Der
imod synes det ikke, at de forsøg, man har gjort paa
lysinstitutet for at omdanne den elektriske energi spe
cielt til disse straaler, har faaet noget egentligt resultat.
Som følge deraf bliver lysbehandlingen kostbar, men
paa den anden side dreiede det sig ved lupus om en
sygdom, som det ikke var lykkedes at helbrede paa
anden maade.
I en artikel om professor Finsen i det danske
«Elektroteknisk Tidsskrift» —som velvillig har overladt
os klichéen til vedføiede portræt hedder det bl. a.:
«Rent bortseet fra den store betydning, det har,
at kunne sige, at en sygdom som lupus nu kan ud
ryddes, er det Finsens fortjeneste at have henvendt
opmærksomheden paa anvendelsen af kraftigt lys fra
visse dele af spektret. Det er jo som bekjendt ikke
alene de blaa, violette og ultraviolette dele af spektret
i koncentreret form, Finsen har anvendt i medicinen
til lysbehandling; han har ogsaa fastslaaet en metode,
som har givet et meget vigtigt resultat ved anvendelse
udelukkende af røde straaler ved behandling af kopper,
og det har vist sig, at denne sygdom kan helbredes
uden at efterlade ar, naar et saa simpelt middel som
at hænge røde Gardiner for vinduerne i sygeværelset
benyttes. Det for den samlede elektroteknik, det være sig
svag- eller stærkstrømteknik, saa vigtige spørsmaal
angaaende et internationalt betegnelsessystem for de i
videnskab og praxis forekommende elektrofysikalske
Det geniale i Finsens opfindelse bestaar derfor
særlig i at have været pioner for en sag, der i frem
tiden vil faa enorm betydning.
2
WLå,
V ‘"’ BbS*-’. TSS
-F I

Jl
Æ
Øt? øm I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:53:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1904/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free