Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 29. februar 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Personalia.
Bøger, kataloger etc.
havn 1904.
Ulykkestilfælde
No, 6
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
strækning af 3.15 km. som adhæsionsbane. Paa det
punkt, hvor tandstangstrækningen begynder, er an
læggets kraftstation. Efter en tandstangstrækning paa
1.65 km. følger atter en en adhæsionsstrækning paa
2.8 km., som ender ved den gamle taugbanes holde
plads. Paa adhæsionsstrækningen kjøres 2-axlede aabne
vogne, forsynede hver med 2 motorer for serie- og
parallel-kobling, og som hver kan optage 30 passa
gerer. Foruden en kraftig bremse med 8 bremse
klodser, er disse vogne udrustet med en elektrisk kort
slutningsbremse i forbindelse med en elektromagnetisk
skinnebremse. Paa tandstangbanen befordres vogne
af et lokomotiv, udstyret med 2 i serier koblede 85 hk.
shunt-raotorer, hver paa 250 volt. Lokomotivet er,
for at yde absolut driftssikkerhed, udrustet med 2 af
hinanden uafhængige bremser, af hvilke hver enkelt
er tilstrækkelig til at bringe toget til at staa stille, seiv
under de ugunstigste forhold. Der findes saaledes en
dobbelt baandbremse, der virker paa et nødbremsehjul
og paa tandhjulets drivaxe, en ligeledes dobbelt baand
bremse, som virker paa begge motorers axer, og des
uden en automatisk bremse, som, naar den tilladelige
fart overskrides, udløser bremsen paa motoraxlerne.
Paa tandstangstrækningen skyves personvognene af
lokomotivet, og ogsaa personvognene kan bremses af
lokomotivføreren. Medens vognene kun er forsynet
med én strømaftager, har lokomotiverne 2 kontakt
bøiler, hvis kontaktstykke bestaar af et om sin horison
tale axe dreibart 3-kantet presset messingrør. Ved
denne anordning har man opnaaet, at strømaftagningen
ikke finder sted paa et enkelt punkt, men fordeler sig
paa en ca. 25 mm. lang linie. Den paa træmaster
med jernkonsoller ophængte arbeidsledning bestaar af
to 8 mm, tykke, haardtrukne kobbertraade, der fødes
med ligestrøm af 550 volt. Tilbageledningen dannes
ved skinnerne, ved hvis skjødninger Brown Boverbs
system for metalpasteforbindelser har fundet anven
delse. Kraftstationen indeholder et gasværk og to
4-takts gasmotorer, hver paa 100 hk., som hver driver
ved removerføring en ligestrøms shunt-generator af
firmaet Brown Boveri & Co. Til at udjevne belast
ningen er der forhaanden et akkumulatorbatteri med
285 elementer for en kapacitet af 256 ampéretimer.
Dette batteri benyttes ogsaa ved igangsætningen af
maskinerne, hvorunder generatoren løber som motor.
Ingeniør Neergaard, der medio februar övertager posten
som anlægs- og driftsbestyrer ved Glommens elektricitelsværk,
Kykkelsrud, med bopæl i Kristiania, kom til Fredriksstad i
november 1898. Efter hans projekt og under hans ledelse
ombyggedes det den gang bestaaende ligestrømsanlæg til høi
spændt strøm. Det tør vel siges, skriver < Fredriksstad Blad», at
byen herved har faaet et i alle maader godt og driftssikkert anlæg,
og det fremgaar af den for en by som Fredriksstad overordentlig
store tilknytning, at konsumenterne har havt tillid til værket og
dets bestyrer. Hr. Neergaard kan da ogsaa allerede se tilbage
paa en lang praxis i faget, idet han aaret 1890 begyndte sin ingeniør
virksomhed hos firmaet Schuckert & Co., Niirnberg, og siden har
projekteret, bygget eller drevet anlæggene i Budapest, Fiinfkirchen,
Gørliz og Larvik, samt nu sidst i Fredriksslad. Kykkelsruds
anlægget bliver saaledes det 6te værk, som hr. Neergaard över
tager ledelsen af, og man maa med den erfaring, som han sidder
inde med, have grund til at haabe, at det vil lykkes ham at
fyldestgjøre de forhaabninger, man stiller til dette anlægs udvikling,
der indtil dato vistnok er det største i sit slags i Europa.
Ingeniør Ruths paa Hafslund vil nu overtage ledelsen
og bestyrelsen af Fredriksstads elektricitetsværk.
«Vandrørskjedlen » af Maskiningeniør Rich. Madsen, Kjøben-
Maskinliteraturen i de skandinaviske sprog er ikke meget
righoldig; ethvert bidrag til forøgelse af samme maa derfor mod
tages med glæde.
Forfaderen behandler i nærværende værk de almindeligst
forekommende vandrørskjedler og begynder med en historisk
oversigt over denne kjedeltype. Principet for vandrørskjedlen
er ikke nyt, men skriver sig helt fra aaret 1766. Siden er flere
forsøg gjort paa at konstruere en brugbar type; først 1857
lykkedes det imidlerlid Stephen Wilcox at bygge den første
vandrørskjedel med skraatstillede rør, og den har da siden jevnt
udviklet sig til, hvad den for tiden er. Den har saaledes vist
sig særlig skikket til at møde det stadig stigende krav paa høiere
damptryk.
Vandrørskjedlerne er i nærværende værk delt i 4 klasser;
1) Kjedler med leddet rørsystem, hvoraf Belvillekjedlen er typisk.
2) Et-kammersystemet, hvortil Dtirrtypen henhører. 3) To-kammer
systemet. Dette kjedelsystem er det almindeligst anvendte og
der behandles her en række kjendte typer: Babcock & Wilcox,
De Naeyer, Steinmilller med lodrette vandkammere samt Thorny
croft, Jarrow m. fl. med horisontale kammere. Som en 4de
gruppe nævnes kjedler med særegne former, Sterlingkjedler.
Babcock & Wilcox-kjedlen synes at have en stor fremtid
for sig særlig tillands ligesom den staar som nr. 2 paa det
engelske admiralitets liste over de kjedeltyper, der bliver at
anvende i den engelske marine. Paa denne liste er Niclausse
kjedlen opført som no. i, hvilken type sandsynligvis vil faa en
stor udbredelse tilsøs. I den tyske marine har den derimod
ikke vundet indpas, hvori derimod Dtlrrkjedlen har faaet stor
udbredelse. Thornycroftkjedlen, typisk med sine S-formede rør,
har fortrinsvis faaet anvendelse i torpedobaade, ligesom den videre
udvikling af dens varianter Schulz- og Normandkjedlerne samt
Jarrowkjedelen (rette rør) følges med opmærksomhed.
I handelsmannen synes vandrørskjedlerne for tiden ikke
at skulle faa synderlig anvendelse, da en driftsikker kjedel her
er af overveiende betydning; herfrå kan maaske undtages hurtig
gaaende passagerskibe. Plvad angaar krigsmarinen anfører for
fatteren til slutning bl. a. en udtalelse fra den engelske kjedel
kommision. Kommisionen er af den mening, at ingen vandrørs
kjedel, ved normal drift er saa økonomisk som den cylindriske
kjedel hvorfor det indtil videre anbefales, at der i store krydsere
og panserskibe indsættes cylindriske kjedler svarende til skibets
normale hastighed og et antal vandrørskjedler, hvorved skibets
For nogle dage siden indtraf i Kristiania et
ulykkestilfælde, foraarsaget ved den elektriske strøm.
I en af elektricitetsværkets kabelkasser brændte et
smeltestykke af vistnok som følge af kortslutning
paa ledningsnettet i kassens nærhed med den følge,
at der indtraf en explosion af gasarter, som havde
samlet sig i kummen. Det svære kumlaag slyngedes
derved i veiret og dræbte en forbipasserende mand.
Kumlaaget var tæt dækket af sne og is, men kum
men havde været udluftet et par dage i forveien. Vi
skal senere bringe en nærmere beskrivelse af til
dragelsens enkeltheder.
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
