Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 18. marts 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D. Isaachsen.
Rettelser.
Elektriske baner i Italien.
No. 8
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Foruden de netop nævnte tre radioaktive ele
menter, der er fuldt habiliterede som elementer, gives
der endnu to, som saa at sige staar paa expektance
listen, nemlig polonium (opdaget af madame Curie)
og aktinium (opdaget af Debierne). Man ved endnu
for lidet om disse to stoffer til at kunne afgjøre, om
de virkelig er nye elementer eller ei. De tre radio
aktive elementer viser sig i rent kemisk henseende
ganske normale, adskiller sig ikke i nogen henseende
fra almindelige elementer. Ogsaa dette forhold for
klarer desintegrationstheorien tilfredsstillende. Heller
ikke deres spektrum viser noget, som tyder hen paa
deres mærkelige egenskaber.
talt alle kjendte elementer for at komme paa det rene
med, om noget af dera, foruden uranium, viser radio
aktivitet. Hun fandt kun et element til med denne
egenskab, nemlig thorium. Men samtidig opdagede
hun, at visse uranium- og thorium-ertser, især den nu
saa bekjendte begblende (pechblende) fra Bøhmen
viste sig op til 4 gange saa aktive som uranium seiv.
Hun prøvede da, om hun ved at fremstille lignende
förbindelser kunstig af rene materialier kunde opnaa
en saadan forøgelse af aktiviteten. Resustatet var
negativt. Af disse langvarige undersøgelser drog hun
følgende slutning, som senere stadig er blevet mere
bekræftet, og som dannede udgangspunktet for hendes
glimrende opdagelsesreise efter et nyt element: radio
aktivitet er e?i ege7iskab ved atomet, uafhængig af den
kemiske og fysiske tilstand, hvori elementet befinder
sig; sammenlignes förbindelser af lignende tæthed, saa
er deres aktivitet kun afhængig af mængden af aktivt
stof i forbindelsen og proportional med den.
Det er sandsynligt, at radioaktive stoffe, særlig
radium, er meget udbredt i jordoverfladen, selvfølgelig
i ganske smaa mængder. Thomson i Cambridge har
fundet, at vandledningsvandet er radioaktivt. Det
samme har man senere fundet flere andre steder, og
det er nylig lykkedes en amerikansk fysiker at paa
vise spektret af radium i residuet af saadant vand
inddampet til tørhed. Det viser sig ogsaa, at luft,
som stiger op af jorden, er ioniseret. Luften i kjældere
er f. ex. ofte ioniseret. Sandsynligvis er dette bevirket
af smaa mængder radioaktive stoffe i jorden.
Med dette princip som kompas begyndte madame
Curie sit arbeide. Hun begyndte med 2000 kg. beg
blende, opløste, udfældte, vaskede, filtrerede og hvad
det nu alt heder, sammenlignede skridt for skridt
aktiviteten af de to partier, hvori massen var delt,
forfulgte den aktiveste del videre gang paa gang, om
igjen og om igjen. Resultatet var nogle faa hundre
dels gram rent radiumklorid. Men det har sikkert
været løn nok for hendes genialt taalmodige arbeide.
Thi hun havde opdaget et nyt element, og det mærke
ligste element vi kjender. At radium er et dyrt stof
vil være forstaaeligt nok efter ovenstaaende. Det
høieste udbytte, som er naaet, er omtrent Iji gram
radiumbromid af 1000 kg. blende. Et gram radium
koster da ogsaa en 18000 kr., er altsaa ca. 7000
gange saa dyrt som guld. Madame Curies bedrift
minder meget om Bunsens og Kirchhoffs opdagelse af
caesium. De udvandt 7.3 gram af dette element af
44200 kg. mineralvand, idet de hele tiden forfulgte
de to karakteristiske blaa linier i elementets spektrum.
I forrige artikel staar: «Katodestraaler, Røntgen
straaler og Becquerelstraaler (straaler for radioaktive
stoffer) stemmer overens deri» osv. skal være:
(straaler fra radioaktive stoffer). Videre staar der:
«I et felt paa x volt pr. cm. i tør luft er de positive
ioners hastighed 1.4 og de negatives —» —skal
staa: «og de negatives 1.9 —»
Et rent radiumpræparat er saa umaadelig mere
aktivt end uranium, at det er meget vanskeligt at an
give forholdet. Det er ialfald omkring en million.
Ved disse arbeider viste det sig ogsaa, hvilken umaade
lig ømfindtlig reagens man har i den elektriske paa
visning af radioaktive stoffer. Radium hører til de
elementer, som giver den ømfindtligste spektroskopiske
reaktion, kan paavises i mindst mængde ved spektro
skopet. Og dog er for dette element den elektriske
methode 150000 gange følsommere end den spektro
skopiske. Udtrykt i anden form: efter foreliggende
observationer og beregninger er det sandsynligt, at
man ved den elektriske methode kan paavise tilstede
værelsen af 2 atomer uranium, et forbausende resultat,
naar man erindrer, at den fineste vægt ikke vil kunne
paavise mindre mængder af dette stof end hundrede
billioner (io H) atomer. Madame Curie har bestemt
atomvægten af radium og fundet den lig 225, et stort
tal. De to største atomvægter, som kjendes, er 238
for thorium og 240 for uranium. Fra desintegrations
theoriens synspunkt er det ingen tilfældighed, at de
tre radioaktive elementer netop er de, som har de
tungeste atomer.
Italien er som bekjendt et af de lande, hvor an
vendelse af elektricitet til jernbanedrift egentlig har
vundet nogen større praktisk anvendelse i Europa, idet
der i Norditalien for enkelte banestrækningers vedkom
mende er indført elektrisk drift, nemlig: akkumulator
drift paa strækningerne Milano—Monza og Bologna—
San Felice, ligestrømsmotordrift med en tredie skinne
paa strækningen Milano—Varese—Porto Ceresio og
dreiestrømsmotordrift paa strækningen Lecco—Colico,
Londrio og Chiavenna, den saakaldte Valtellinabane.
Endskjøndt den tid, disse baner har været i drift,
endnu er forholdsvis kort, er ingeniør P. Laninos med
delelser i «E. T. Z.» hefte 6 iaar af disse baners drifts
resultater af stor interesse, da de viser de elektriske
baners driftssikkerhed, økonomi og kommunikations
fordele.
Ingeniør Lanino udtaler, at den raske anvendelse
af elektrisk drift for de italienske jernbaner udelukkende
skyldes den omstændighed, at staten ikke seiv driver
sine baner, men bortforpagter driften paa visse aar til
privatselskaber. Foruden at disse selskaber paa langt
nær ikke er saa konservative som en statsinstitution,
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
