Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 18. mai 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om strøm regninger. Ny strømaftager for elektriske baner.
Der stilles nemlig følgende fordringer;
Strømaftageren maa let kunne udvexles.
Carl Fred. Hohnboe.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 14
Anordningen af \strømaftageren er altid et svagt
punkt, hvor det gjælder fuldbaner, saavel seet fra
bygningsteknisk som fra driftsteknisk standpunkt.
Herr direktor F. Biermann ved Stettins elektricitets
værk holdt i marts maaned iaar et foredrag i «Elektro
technische Verein» omhandlende en mekanisk frem
stilling af regninger for forbrugere af elektricitet, og
en kort fremslilling af dette tør paaregne interesse. Strømaftageren skal ikke behøve omstilling ved
ændret fartsretning.
Det er en bekjendt sag, at den procentsats af
et elektricitetsværks administrationsorakostninger, der
tjener til dækkelse af de med udstedelse af de maaned
lige regninger förbundne udgifter, ikke er übetydelig,
og denne procentsats er større ved værker, hvor næsten
udelukkende maalere kommer til anvendelse, end ved
værker hvor fast aarspris er fremherskende under ellers
lige forholde.
Strømaftageren maa have ringe slagkraft, altsaa
liden masse.
Strømaftageren maa ikke kunne rive ned arbeids
ledningen.
Strømaftageren maa tillade et stort spillerum i
henseende til arbeidsledningens anbringelse; afsporing
af strømaftageren bør være omtrent udelukket.
Forinden en regning kan forelægges konsumenten,
maa, efter den nuværende fremgangsmaade, først maa
leren aflæses af maalerkontrolløren; denne afleverer
saa sine watttimedata paa værkets kontor, hvor disse
omregnes i penge; saa skal denne beregning kontrol
regnes, beløbet bogføres, regningen udstedes og bringes;
altsaa ikke mindre end 6 stadier har en saadan regning
at passere.
Strømaftageren maa i afsporet stilling være ufarlig
for arbeidsledningen.
Arbeidsledningen skal bestaa af to fra hinanden
mekanisk adskilte ledningstraade, som ogsaa elektrisk
kan skilles fra hinanden.
Arbeidsledningerne skal saavidt gjorligt anbringes
til siden for vognen.
Arbeidsledningen skal frembyde den mindst mulige
angrebsflade for vind- og snetryk.
Berlinerværket udsteder aarlig ca. 114000 reg
ninger, hvilket tal lettere lader ane end beskrive, hvor
stort et apparat der sættes i bevægelse for at kunne
expedere og holde rede paa strømregningerne.
Arbeidsledningen skal kunne repareres uden bloke
ring af strækningen.
Ved forgreninger af arbeidsledningen maa ikke
foraarsages brud af strømmen under vognens forbifart.
For nu at reducere omkostningerne ved denne
adrainistrationsgren, foreslaar Biermann følgende;
Arbeidsledningen maa i tunneller og ved andre
forekommende profilindskrænkninger kunne anbringes,
uden at udvidelse af profilen nødvendiggjøres.
Da det gjennera maaleren passende antal kw. er
proportionalt med strømafgiften excl. en eventuel penge
resp. brugstidsrabat, anbringes i forbindelse med maa
lerens uhrværk et typehjulsystem, der angiver kilowatt
timernes pengeækvivalent i f. ex. kr.
Arbeidsledningen maa egne sig for høie spæn
dinger.
I forbindelse hermed foreslaar Biermann, at maa
lerne udføres saaledes, at et sæt af visersystemet, resp.
de roterende ziffere, angiver de løbende kw., et sæt
de forbrugte kw. siden sidste aflæsning, og et sæt
pengebeløbet i f. ex. kr.
Vi hidsætter efter «E. T. Z.» nedenstaaende data
angaaende det ziHuber opfundne strømaftagningssystem,
som er bragt i anvendelse af maskinfabriken Oerlikön,
der som bekjendt i længere tid har beskjæftiget sig
indgaaende med spørgsmaalet om elektrisk drift af
fuldbaner ved enfaset vexelstrøm.
Antages at maaleren har roterende ziffere, saa er
anordningen af aflæse- og tryktyperne saadan, at naar
et taK vises i fixerlugen, vender det samme tals tryk
type nedad og kan aftrykkes paa en under hjulsystetaet
anbragt blanket.
Förenklingen bestaar nu deri, at maalerkontrolløren
anbringer, efter med en farvepude at have fugtet
typerne, en regningsblanket paa en plade, der befinder
sig under disse, og erholder ved at føre pladen op
under typerne et aftryk af maalerens angivelse i løbende
kw., forbrugte kw. og pengebeløbet for disse.
Har han taget et, resp. flere aftryk, stiller han
zifferhjulene for de forbrugte kw. og afgiften tilbage
i nulstilling og afleverer et aftryk som nota til kon
sumenten, og dette aftryk kan direkte anvendes som
regning, naar der ikke gives rabat i nogen form.
Det fremgaar heraf, at udstedelsen af regninger
ved anvendelse af det Biermannske system forenkles
overordentlig, og det er vel at forudse, at store værker
med masser af maalerkonsumenter vil gribe til dette
eller et lignende system, for at afregningsapparatet
ikke skal blive altfor vidtløftigt. Strømaftageren bestaar af en mod arbeidsledningen
konvex bøiet stav af metalrør med ovalt tversnit; den
er fæstet til en axe og kan indtage de i fig. med
85
M
/
JJ -v. IV
/i| [’
L |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
