Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 18. juni 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Telefon- og Telegraf-Tidende.
—HSH
KRISTIANIA 18. JUNI 1904. 17. AARG.
l7.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Oolletts vei no. 1. Telefon 1605.
Indenlandske avertissementer betales med 20 ore pr. petitlinie; paa Iste side 40 ©re. Udenlandske resp. 25 og 50 ore.
Indhold :
El 25-aars jubilæum for den elektriske jernbanedrift. Elektricitetsværks-statistik. Donald Murray’s typetryktelegraf. Elektrisk
Sammenstød paa bøibanen i New-York. «Tekniske meddelelser fra telegraf
elektrotekniske afdeling. Bøger, kataloger etc. Metalmarkedet.
Telefonkoncessioner. Statstelegrafens personale.
normalbanedrift. Morsetelegraf uden batteristrøm.
styrelsen». Kristiania elementærtekniske dagskoles
Telegrafdirektøren og storthinget.
1 det samme aar udførte Siemens paa verdens
udstillingen i Paris den første elektriske jernbane med
overjordisk strømtilførsel.
Fra redaktionen.
Originale arbeider, meddelelser om nye anlceg 0. I. —-
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og honoreres.
Verdens første elektriske grubebane byggedes af
Siemens & Halske i 1882.
Siemens & Halskes glidebøile for strømaftagnin
gen anvendtes første gang i 1887.
Et 25-aars jubilæum for den I 1889 byggede firmaet den første bane med
brugbar underjordisk strømtilledning i Budapest.
elektriske Jerbanedrift
Efter en oversigtlig fremstilling af det elektriske
sporveismateriel, saadan som det nu föreligger som
resultat af udviklingen, meddeles videre endel oplys
ninger om høi- og tunnelbanen i Berlin og om de
første forsøg med elektrisk fuldbanedrift paa VVannsee
banen i 1900 —01.
traf ind den 31te mai d. a., idet det nemlig da
var 25 aar siden Werner von Siemens foreviste i drift
den første elektriske jernbane og det første praktisk
brugbare elektriske lokomotiv.
Siemens 6° Halske, A.-G., har i anledning ar
mindedagen udgivet et lidet, elegant udstyret og in
teressant illustreret jubilæumshefte.
De Første forsøg med jernbanedrift med dreistrøm
udførtes i 1892 i Siemens & Halskes værk i Char
lottenburg. Tilførselen af den elektriske strøm skede
gjennem to over sporet liggende ledninger og gjennem
skinnerne. Generatoren havde en klemmespænding af
550 volt. Motoren arbeidede med 1400 omdreininger
i minutet og gav vognen en hastighed af 25 km. i
timen.
Man faar der først se en afbildning af det nævnte
første elektriske tog, bestaaende af tre smaa aabne
vogne, hver for sex personer siddende ryg mod ryg.
Det lille lokomotiv, som trak toget, ydede ved en
klemmespænding af ca. 150 volt og en kjørehastighed
af omtrent 7 km. i timen ca. 3 hk. Strømmen til
førtes lokomotivet fra en mellem skinnerne anbragt
tredie skinne. Dette interessante legetøi, hvoraf vor
tids elektriske hurtigtogsdrift har udviklet sig, fore
vistes paa en industriudstilling første gang i Berlin
i mai 1879.
I 1897 byggede Siemens & Halske en 1,8 km.
lang forsogsbane i Gross-Lichterfelde beregnet for di
rekte tilførsel til vognmotorerne af 10000 volt dreie
strøm. Disse forsøg bragtes til et praktisk resultat i
1900 og dannede grundlaget for de bekjendte senere
lyntogsforsøg Marienfelde—Zossen.
Brochuren slutter med følgende udtalelse:
Motoren løb ved dette lokomotiv kun i én ret
ning; forandring i lokomotivets kjøreretning bevirkedes
ved en omkobling af tandhjulstransmissionen.
Mærkestenene ved begyndelsen og slutningen af
den elektriske jernbanedrifts første fjerdedels aarhun
drede danner
Den 16de mai 1881 aabnedes den første elek
triske sporvei i Gross-Lichterfelde. Driftsspændingen
var her 180 volt og begge skinner anvendtes som
ledning for strømmen; den ene skinne tjente altsaa
som tilbageledning. Skinnerne laa paa træ-sleepers
uden yderligere isolation. For at forebygge kortslut
ning gjennem vognaxlerne var hjulkransen adskilt fra
navet ved en træskive. Ved denne bane indførtes første
gang det system at reversere motoren for at forandre
kjøreretningen. Kjørehastigheden var den meget re
spektable: 40 km. i timen paa horizontal linie.
ved begyndeisen det lille elektriske lokomotiv paa
industriudstillingen 1879 i Berlin og
ved slutningen dreiestrøm-fuldbane-lyntogslokomo
tivet for 10 000 volt spænding.
Vi har her i korte træk skitseret indholdet af
dette festskrift, som giver en særdeles interessant over
sigt over den lyntogsfart, hvormed den elektriske bane
drift er gaaet frem, og hvori Siemens & Halske har
havt en saa fortjenstfuld andel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
