Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 26. september 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norske elektricitetsværkers
förening’.
Aarsmødet 1 TTondhjem.
(Forts, fra no. 25.)
Assurancesporgsmaalet.
No. 27
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
beide, som paa denne maade skaffedes betjeningen,
havde hurtig vist gode resultater.
Steen: Ved Kristiania elektricitetsværk havde man
ogsaa af samme grund søgt at skaffe betjeningen ved
kraftoverføringsanlægget legemligt arbeide ved at över
läde dem jordstykker; men de vilde ikke spade op
jorden og ikke kjøre frem jord til paafyldning. Værket
leiede hest og vogn, men arbeiderne gad neppe fylde
jord i kjærrerne; de viste sig ganske uden interesse
for foretagendet.
Sporgsmaalet om elektricitetsværke?‘nes indflydeise paa
den lokale industris opkomst
var ved forrige møde overdraget Norberg-Schulz
og Neergaard til bearbeidelse.
Formande7i meddelte, at der var indhentet opgaver
fra föreningens medlemmer, men at der ikke havde
været tid til spørgsmaalets videre behandling. Taleren
foreslog sagen overdraget to medlemmer til videre be
arbeidelse. Garstad fandt, at den videre bearbeidelse
burde överdrages de medlemmer, hvem sagen engang
var overladt. Steen troede, at saadanne sager ud
rededes bedre ved ét medlem end ved flere. Efter
forslag af Sohlberg besluttcdes afgjørelsen udsat til
modets slutning, idet man da vilde have bedre oversigt
over foreliggende spørgsmaal og fordelingen af sagerne
mellem medlemmerne.
Kjølseth havde tildels fungeret som maskinist seiv,
da han havde sit kontor i kraftstationen. Stationen
var en tarvelig, noksaa fugtig bygning, indsprængt til
dels i fjeldet. Der havde man ikke havt noget til
fælde af blegsot hos betjeningen. Ved anlægget an
vendes ligestrøm.
Sohlberg: Paa Hamar maatte vedkommende i
sygdomstilfælde seiv besørge vikar. Sygedagenes an
tal var meget lidet.
Formatiden fandt det meget rimeligt, at betjeningen
ved vexelstrømanlæg uden automatisk regulering kunde
blive syg. Det var et nerveødelæggende arbeide at
passe spændingens regulering. Kristiania Elektricitets
værks folk havde kanske været lidt for anstrengte
til strax ät fatte interesse for jorddyrkningsarbeidet.
Ved Kykkelsrud vilde taleren søge at skaffe alle ar
beidere et stykke jord til deres huse.
Assurancevæsenets forhold til elektricitetsværkerne.
Dette spørgsmaals udredning var övertaget af
Kristianssands Fossefald, men vedkommende bestyrer
havde ikke kunnet afse tid dertil, hvorfor de indkomne
besvarelser var sendt ingeniør Segelcke, Fritzøe værk,
som imidlertid heller ikke havde fundet anledning til
at bearbeide sagen. Formanden refererede en fra direktør Norberg-
Schulz indløbet telegrafisk hilsen til mødet. Der be
sluttedes sendt hr. Norberg-Schulz et hilsningstelegram
med tak for nedlagt opofrende, dygtigt og energisk
arbeide i föreningens interesse og med ønske om
snarlig bedring.
Segelcke: Sagen skulde behandles af en komité,
bestaaende af bestyrelsen og taleren. Han mente da,
det var formandens sag at sætte sagens behandling
i gang.
Ogsaa denne sags videre behandling besluttcdes
udsat til senere under mødet.
Sporgsmaalet angaaende administrationens og be
tjeningens ordning Formanden bemærkede, at man var i den senere
tid tilbøielig til altid at søge aarsagen til opstaaet
brand i elektriske kortslutninger. Brandforsikrings
indretningens direktør havde præciseret det derhen,
at før lagde man altid skylden paa rotterne, nu var
det de elektriske kortslutninger, som fik holde for.
Den største fare frembød de anlæg, der ikke er til
knyttet noget elektricitetsværk, og overfor disse anlæg
maa der kræves skjærpet kontrol, om ikke elektrici
teten skal bringes i miskredit. Den opfatning deltes
ogsaa af assuranceselskaberne. Det burde yed sam
arbeide med assurancevæsenets organisation søges ud
redet, ad hvilken vei det kunde opnaacs at faa nedsat
brandkontingenten for bygninger, forsynede med elek
trisk lys fra elektricitetsværker.
var ligeledes övertaget af Kristianssands Fosse
fald, men sagen var af den tidligere bestyrer tilbage
sendt i übearbeidet stand.
Man kom under diskussionen om dette spørgs
maal ind paa formen for de spørgsmaalslister, som
tilstilles föreningens medlemmer til besvarelse. For
manden bemærkede med tilslutning at Sohlberg, at
dersom man ikke fandt, at direkte svar paa de op
stillede spørgsmaal gav den bedste oplysning, burde
man ikke. føle sig bunden af skemaerne, men uaf
hængig af disses form redegjøre for, hvad der var af
interesse. Sohlberg tilføiede, at skemaerne bør ud
sendes i duplikat. Formanden erklærede sig enig deri.
Ruths nævnte, at der blandt betjeningen herskede
adskillig sygelighed paa grund af blegsot. Forresten
havde han gjort den iagttagelse, at sygedagenes antal
var relativt meget større blandt de maanedslønnede
arbeidere end blandt dem, der arbeidede for time
betaling.
Segelcke: Der var ifjor, som før nævnt, nedsat
en komité, bestaaende af formanden, viceformanden
og taleren med det opdrag at underhandle med assu
ranceselskaberne. Imidlertid indtraf Aalesundsbrandén,
og da var det ikke at tænke paa nedsættelse af brand
kontingenten. Nu turde kanske tiden være inde til
at tage sagen op. Ved underhaandsdrøftelse havde
brandforsikringsanstaltens direktør stillet sig velvillig
til tanken; ligesaa assurancekomitéens viceformand,
der havde anbefalet henvendelse til assurancekomitéen
Garstad: Ved Trondhjems Elektricitetsværk havde
man ligeledes gjort den erfaring, at betjeningens hel
bred led; folkene blev blodfattige og nervøse. For
at bøde paa dette havde man tildelt dem jordstykker,
hvor de kunde dyrke poteter, og det legemlige ar-
166
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
