Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 7. december 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eneret
Koncession.
No. 34 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
men den hjælpsomhed og velvilje, han paa forskjel
lige maader altid udviste, havde skaffet ham ogsaa
det yngre personales hengivenhed og agtelse.
rigstelefonen accentuerer telegrafdirektøren dette, at
det offentlige har forbeholdt sig eneret til drift af tele
fonanlæg, og at der kan gives andre tilladelse til tele
fondrift paa visse betingelser. Og senere understreges
yderligere i rigstelefonens favør, at det offentlige ikke
har beregnet sig nogen godtgjørelse udenfor erstatning
for tab i telegrafindtægter «fordi dette giver afkald
paa sin eneret tilfordelfor vedkommende telefonselskab».
Med Jonas Collett er nu gaaet bort den sidste
af de mænd, der var med ved den norske statstele
grafs grundlæggelse i 1854, og der blev saaledes ingen
af dem, der kom til at opleve 50 aarsdagen for aab
ningen af vort telegrafvæsens drift, der vil blive feiret
iste januar 1905.
En underligere begrebsforvirring skal man vel van
skelig finde udtryk for i noget offentligt aktstykke.
Ganske vist har staten forbeholdt sig eneret og
giver andre koncession i den udstrækning, hvori det
findes tjenligt; men det har dog vel aldrig faldt nogen
udenfor telegrafstyrelsen ind, at dette sker «til fordel
for vedkommende telefonselskab» r
Denne udtalelse fra telegrafdirektøren er forresten
egnet til at kaste lys over mangt og meget, som har
kunnet synes uforstaaeligt.
Naar man opfatter forholdet saaledes, at her er
to parter, der hver for sig søger at skaffe sig seiv flest
mulige fordele, er det rimeligt og naturligt, at konkur
renceprincipet sættes i høisædet, dette princip, som
vi mener kun med megen varsomhed tør gives livsret
i telefonsagen. Thi efter vor opfatning kommer det
her an hverken paa privattelefonens eller rigstelefonens
økonomiske trivsel, uden forsaavidt denne betinger
disse institutioners evne til at fremme samfundets tarv.
Det er til fordel for landets borgere staten kon
cessionerer sin eneret og slet ikke af hensyn til private
selskaber.
De øvrige tre, der sammen med Collett deltog i
det første kursus for oplærelse af norske telegraf
funktionærer, hvilket kursus afholdtes i Stockholm i
1854, var de senere telegrafinspektører: J. Fugllie,
(død 24r/5 1882), stud. med. og ammanuensis ved det
fysiske kabinet; C. J. Hwalraann (død 15/ s 1895),
student fra Lund og fra Kristiania, stud. philol., ser
geant ved artilleriet, og C. Bagge (død 6/n 1874),
exam. pharm, og provisor ved Svaneapotheket i Kristi
ania. Collett var ved sin optagelse i telegrafvæsenet
stud. mineral, og ammanuensis hos den metallurgiske
docent.
Staten har forbeholdt sig eneret. Ganske rigtig;
men staten kan ikke magte at fyldestgjore alle krav,
som med udviklingens magt stilles og derfor kræver
at fyldestgjøres. Saa giver staten private koncession
paa at udføre endel af det, som staten seiv har över
taget forpligtelse til at gjøre, men ikke magter; og det
er da slet ikke noget at takke staten for. Man pleier
dog ikke at kræve tak, fordi man tillader en anden
at udføre, hvad man har paataget sig at gjøre seiv,
men som stiger over ens egne kræfter.
Denne i dagen liggende betragtning synes at være
fremmed for telegrafvæsenets administration.
Det er med vemod den ældre slægt af telegraf
funktionærer har seet det norske telegrafvæsens pionerer
en efter en gaa i graven. Vi vil nu i telegrafdirektørens ovenfor citerede ud
talelse sætte ind den rigtige værdi istedenfor den gale.
Særlig stærk er denne følelse, naar nu den sidste
gjenlevende af det først kuld har gjort de forudgangne
kolleger følge. Udtalelsen kommer da til at gaa ud paa at frem
hæve det hensynsfulde i, at der ikke afkræves de pri
vate telefonanlæg i sin almindelighed nogen godtgjø
relse til det offentlige, «fordi dette giver afkaldpaa sin
eneret ti! fordel for samfundets tarv».
1 en udredning til departementet hvoraf vi har
havt anledning til at se en gjenpart angaaende af
giftsspørgsmaal i forholdet mellem privattelefonen og
Hvilken mageløs generøsitet fra det offentliges side!
Fred over hans minde !
209
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
