Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 18. december 1904 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Telefon 1605. Redaktør: Berg-Jæger. Camilla Colletts vei 1.
teret en undrende almenhed. ]g, T. T. red.
Imaginære overskud.
Redaktionen sluttet 15. december.
) 1 1 £trykkeri.
No. 35
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
over maalet, naar de til støtte for sit andragende yder
ligere paaberaaber sig telegrafvæsenets gunstige drifts
resultater.
I dette andragende (trykt som sth. dok. no, g)
understreges telegrafdirektørens udtalelse i budgetfore
stillingen om, at en række assistenter nu befinder sig
i en slettere stilling, end de ved sin indtrædelse i
etaten havde grund til at vente.
For det første bør ikke den enkelte etats ve og
vel afhænge af den enkelte administrationsgrens mere
eller mindre heldige driftsresultater til enhver tid, og
dernæst er henvisningen til et betydeligt brutto-overskud
i og for sig lidet overbevisende. Et saadant kan saa
let ved nærmere undersøgelse befindes at være = 0
eller mindre.
Der henvises videre til, at assistenterne ved den
i 1892 vedtagne lønsforbedring og med de dengang
værende udsigter til avancement havde grund til at
tro, at de i 40 ä 45 aars alderen, da forsørgelsespligten
er den største, vilde have en løn, hvorved man var
befriet fra økonomiske tryk. I denne forudsætning
blev assistenterne imidlertid skufifet, da storthinget i
1897 vedtog den af telegrafstyrelsen foreslaaede be
tjeningsplan, hvorved 47 bestyrerposter (avancements
poster) besluttedes dels inddragne og dels omgjorte
til poster med billigere betjening. Ved denne plan blev
avancementsforholdet saa forrykket, at det trygt tør
udtales, at kun et faatal af de nu ansatte assistenter
i en rimelig tid vil kunne opnaa høiere aflønnet post.
Fra iste januar 1897 til iste april 1903 er 35 be
styrerposter (fuldmægtigposter) inddragne eller omgjorte
til poster af billigere betjening, medens der efter planen
endnu gjenstaar 12. I samme tidsrum altsaa i
6 aar er kun 11 af 155 assistenter rykket op i
fuldmægtigpost.
Men som sagt, telegrafassistenternes andragende
om lønsforbedring er i og for sig saa vel begrundet,
at det neppe paa noget hold vil møde principiel mod
stand; og det vil være meget beklageligt, om det tryk,
hvorunder vore statsfinanser lider, skulde stille sig
hindrende iveien for at give disse funktionærer, hvad
ret er. *
Efter at ovenstaaende er sat, ser vi, at jernbane
komitéen indstiller paa imødekommen af telegraf
assistenternes andragende ved bevilgning af et 6te
alderstillæg af 200 kr. efter 18 aars tjeneste, en
indstilling, der forhaabentlig vil finde storthingets bifald.
Dette er et saa raisligt forhold, at der vel for
mentlig neppe i nogen af de med telegrafvæsenet side
ordnede etater findes sidestykke dertil.
Telegrafassistenter, der har en maximumsløn af
kun kr. 2000, har en gjennemsnitsalder af 47 aar og
en gjennemsnitstjenestetid af 27 aar. I et foredrag i P. F. af den fungerende sekretær
i fællesforeningen for haandværk og industri, hr. over
retssagf. O. A. Bachke, om «stat og kommune som
næringsdrivende», heder det bl. a.:
Af telegrafassistenterne er der for tiden 63 alt
saa nær halvdelen der er gifte, med for de flestes
vedkommende større børneflok. Flerheden af disse er
henvist til at leve i de største byer, hvor livsfornøden
hederne og andre forhold idetheletaget medfører en
stigende vanskelighed af den nuværende maximumsløn
kr. 1780 (heri fradraget de tvungne indskud i pensions
og enkekasse) at tilveiebringe blot det daglige behov.
Han og hans familie føler naturligvis dette saameget
tungere, som bestræbelserne for at skaffe børnene seiv
den tarveligste videregaaende uddannelse vil medføre
et altfor stort økonomisk tryk.
«Betrætfende de regnskaber, som kommunerne
leverer og som skal udvise nettoindtæglen, har de ofte
forsaavidt været vildledende, sorn de fornødne af
skrivninger for værdiforringelse, henlæggelse til reserve
fond o. 1. ikke er opført. Man har et ganske drastisk
exempel herpaa fra Sheffield. Denne kommune opgav
nettoudbyttet af de kommunale sporveie for regnskabs
aaret iqoi—1902 med 576000 kroner; dette var
imidlertid kun forskjellen mellem indtægt og udgift
uden nogensomhelst fradrag; alene den værdifor
ringelse, der burde været afskrevet for aaret, blev af
et af Sheffields kommunale bestyrelses medlemmer an
slaaet til ca. 600 000 kroner. Hertil kommer, som
sagt, at udgifter, der rettelig henhører under én kom
munal regnskabspost, meget le1! forvilder sig ind under
e?i helt anden post.» *
Disse forhold er saameget mere beklagelige, som
der baade fra det ofifentliges som publikuras side stilles
ganske betydelige krav til telegraffunktionærernes dygtig
hed, pligttroskab og udholdenhed; og det er uimod
sigeligt, at de nuværende lønningsforhold hverken staar
i forhold til, hvad der præsteres af arbeide, eller til
den fordannelse, som betinger optagelse i etaten.
Det tør derfor maaske kunne antages, at telegraf
styrelsen ligesom i begyndeisen af 70-aarene paa grund
af mangel paa ansøgere til telegrafkurserne ikke vil
kunne rekrutere telegrafvæsenet med de nødvendige
habile kræfter.
Man behøver ikke at gaa til Sheffield for at
hente den slags drastiske exempler.
Det er netop paa den her nævnte maade vor
norske rigstelefons «netto-overskud» er blevet præsen-
I det saaledes anførte indeholdes visselig fuldt
tilstrækkeligt til begrundelse af det fremkomne krav
paa lønsforbedring. Derimod tror vi ansøgerne skyder
216
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
