Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 22. juni 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor y>Norsk Elektroteknisk Förening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening*
KRISTIANIA 22. JUNI 1923 36. AARG.
N£: 13.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 hnlvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korshaand kr. 13.00 halvaarlig.
Belalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sdste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
IndPiolcl:
Litt om sølvtraad som smeltemetal i høispændte friluftssikringer. Av ing. W. Blumer. Linjerellel radiotelefoni. Utdrag av
ing. Dresslers foredrag paa NEVF og NEF’s fællesmøte 13. febr. 1923. Jernbanernes elektrificering. Av ing. A. Tofte Thuesen.
Reparation av træstolper. Verdens længsle undervandskabel. De amerikanske jernbaners elektrificering. Elektrotekniske
firmaers tidsskrifter. Bøker, kataloger etc.
Litt om sølvtraad som smeltemetal i høispændte friluftssikringer.
Av ingeniør IV. Blumer.
Det var vaaren og sommeren 1921 jeg fra A/S
Per Kure N.M.D.F, utsendte nogen meddelelser til
elektricitetsverkerne om de vanskeligheter de nye 17
og 20 kV fordelingsnet hadde med sølvtraad som
smeltemetal i høispændte friluftssikringen samt om mid
lerne til at motvirke samme. Det er derfor kanske
av interesse hvad jeg nu kan meddele om denne saks
nuværende stilling. For at gjøre dette er det bedst
først i al korthet at gjenta det dengang meddelte:
komm. Elektricitetsverks 20 kV net, ved Nes komm.
Elektricitetsverks 1 7 kV net o. s. v, fik man 2 ampers
sølvtraad ikke til at holde. Ved Herlandsfossens
kraftanlægs 10 kV fordelingsnet la man merke til at
4 ampers sølvtraad i regnveir blev opspist i løpet av
14 dage. Ved dette anlæg hadde man opgit sølv
traaden efter hvad herr driftsbestyrer Scherven og ing.
Thommasen tilskrev mig og hadde man anvendt med
bedre resultat tynd kobbertraad.
Jeg oversendte endel sølvtraadslaraeller som delvis
var overtrukket med et sort farvet oxydlag og som
var blit overlat mig av Nes komm. Elektricitetsverk
til en kemiker til undersøkelse.
»Det var fra de nye 17 og 20 kV fordelingsnet
meddelelserne indløp om sølvtraadslaraellen som uten
noget tegn paa overbelastning smeltet av. Saadanne
lameller var delvis sorte. Det var især den tyndeste
sølvtraad som var mest utsat for at bli opspist. Kemikeren uttalte blandt andet om denne sølvtraad:
»Oxydationen foregaar sikkert paa følgende 2 maater:
Det laa nær at anta at grunden til at sølvtraaden
blev angrepet maatte være den store elektriske paa
kjending luften omkring en saadan tynd sølvtraad blev
utsat for. Ved høi paakjending av luften utvikles
ozon og kvælstofoxyd som angriper sølvet.
1. Oxydation til sølvperoxyd ved ozon. Peroxydet
spaltes og gaar over i almindelig oxyd.
2. Oxydation med salpetersyre til sølvnitrat, som
saa igjen under luftens indvirkning gaar over i oxyd.
At det var dette som var grunden beviste egentlig
nogen efterretninger der indløp i anledning de av mig
utsendte meddelelser.
Jeg har forsøkt at paavise salpetersyre ved en
meget ømfindllig reaktion, men resultatet negativt.
Imidlertid er jeg fuldt overbevist om at tæringen paa
sikringene raaa tilskrives de 2 foran nævnte reaktioner.
Det eneste materiale som saavitt jeg kan skjønne er
absolut holdbart er derfor guld eller platin-metaller.
Kanske det kunde være værdt at prøve forgyldt sølv.«
Skiensfjordens komm. kraftselskaps 10 kV forde
lingsnet hadde saaledes allerede for aar tilbake gjort
ovennævnte sølvtraadserfaringer og hadde hjulpet sig
paa den maate at de fra 2 ampers sølvtraad som
hadde vist sig ubrukbar gik over til 4 ampers. Her
ved økes jo traadens tversnit endel og dermed min
skes luftens paakjending.
Den kemiske paavirkning av sølvtaaden er, uttalte
samme kemiker ved en senere anledning, meget lang
somtvirkende.
Forgyldt sølvtraad blev forsøkt ved Nes kom.
Elektricitetsverk dog med daarlig resultat, idet den
tynde traad viste sig at være daarlig forgyldt. Tynd
traad er vanskelig at forgylde. De udækkede steder
paa traaden blev meget snart sortfarvet.
Ved de nye 17 og 20 kV fordelingsnet var saken
imidlertid ikke saa enkel. Her forsøkte man ogsaa
at vælge større smeltemetaller, ja valgte 6 ampers
smeltemetaller for 20 kVA transformatorer. Men sraelte
metallerne stod allikevel ikke og viste det sig at de
hurtigst blev opspist i regnveir. Det saa forresten ut
som sølvtraaden i de forskjellige landsdele opførte sig
litt forskjellig.
Grundet uttalelsen fra kemikeren om at den kemiske
proces som angriper sølvet er meget langsomtvirkende,
kom saa den tanke at omgi sølvtraaden med et eller
andet stof. Da Allmänna Svenska Elektriska Aktie
bolag hadde gode erfaringer med sine høispændte
friluftssikringer hvortil der benyttedes sølvtraad i asbest
tube blev dette stof valgt til at beskytte sølvtraaden.
Ved et av vore ældre 20 kV fordelingsnet, Hade
lands komra. Elektricitetsverk stod og staar saaledes
bare 2 ampers sølvtraad udmerket, ved Nord-Odal
komra. Elektricitetsverk’s 17 kV net, ved Vestagder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
