Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 5. april 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Telefon- og Jelegraf-Tidende; —*
%
- _-»»<—
(Fortsættes paa side 137.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 10
meste aar derefter. I løpet av 1888 sattes landets
første elektricitetsverk ved Laugstol Bruk i drift og
saa følger Hammerfest med sit el.verk i 1890, Oslo
i 1892 og Lillehammer i 1894, og omkring xarhundrede
skiftet er de fleste norske byer forsynet med elektrisk
kraft eller har sin kraftforsyning under förberedelse.
indebære den største livskraft. Og vil man detaljere
yderligere sin analyse av det oprindelige program kan
man ikke undgaa at fæste sig ved at det inden elek
trotekniken var sterkstrømtekniken som raskt utviklet
sig til at utgjøre tidsskriftets hovedfelt til en uberetti
get og lite ønskelig fortrængsel av det felt som i
indbydelsen blev betegnet med ordene »specielt tele
grafi og telefoni*.
Mens landets elektricitetsforsyning saaledes var midt
oppi en rivende utvikling var landets telegraf- og tele
fonnet naadd frem til en viss avslutning, og i bladets
spalter viger naturlig svakstrømmen efterhaanden plads
for sin paagaaende kollega sterkstrømmen.
At man paa det tidspunkt da tidsskriftet startet,
nemlig i 1888, ikke kunde være klar over at utvik
lingen skulde gi sterkstrømmen en saa dominerende
plads som den har faat er let forstaaelig, naar man
erindrer det trin av utviklingen hvorpaa elektrotekniken
dengang befandt sig. Der var ved bladets start ingen
elektroteknisk linje ved vort lands tekniske undervis
Tidsskriftet har da ogsaa fra dette tidspunkt noget
før aarhundredeskiftet snudd helt op ned paa sin titel,
idet den gis følgende lydelse:
ningsanstalter og saavidt vites heller ikke i utlandet, ff" I 1/4 fn4/l 1/ HIrt |f IIll rt ftl# 41
Heller ikke fandtes der elektrotekniske foreninger, idet |IHR|||||H|»|||\|| I |l|\\|||l]
P, F.’s elektroteknikergruppe, som var den første, stif- 1111111 UIUlill I Ull I lUUUlll III
tedes i 1892 — Elektricitetsverkernes förening først
i 1901.
Telegrafvæsenet var det eneste felt inden elektro
tekniken som paa den tid kunde opvise en betraktelig
utvikling og denne omstændighet er det selvsagt som
begrundet at tidsskriftet startet som et specifikt tele
graforgan. Allerede i 1855 fik vi vor første elektriske
telegraf, nemlig mellem Oslo og Drammen og i aarene
før tidsskriftets start var allerede grundstammen i vort
interurbane telegrafnet lagt saavel langs kysten som
inde i landet og helt op til Vardø, Med utlandet
hadde man foruten overlandforbindelsen til Sverige
kabelforbindelserne over Arendal til Danmark og over
Egersund til England,
Ogsaa landsbygdens elektrificering — utgaaende
fra byerne og industricentrerne begyndte saa smaat
paa dette tidspunkt. I vore første elektricitetsverkers
statistikker fra aarene nærmest efter aarhundredeskiftet
forekommer saaledes blandt de opgivne el.verker: Kri
stiania omegn (senere Gloramens Træsliperi) Fredrikstad
og omegn, Sarpsborg og omegn, men det viser sig at
en økonomisk försvarlig elektricitetsforsyning kun lar sig
gjennemføre for rikere tæt bebyggede strøk og seiv om
vi tar et saa forholdsvis betydelig tidsrum som det
følgende decenium saa vil vi finde at rækken av for
syningsanlæg paa landsbygden kun øker med et faatal
el.verker i strøk med tæt, heniraot bymæssig bebyg
gelse omkring de større byer eller kommunikations
centrer.
Telefonvæsenet var endnu ikke naadd utover den
helt lokale interesse for Oslo. Der var endnu ved
tidsskriftets start ikke nogen telefonförbindelse mellem
Oslo og distrikterne omkring eller med landets øvrige
byer. Men de nærmeste aar fremover diskuteres ivrig
spørsmaalet om interurbane telefonförbindelser, i 1894
fremlægger en departemental komité en telefonplan og
i 1895 bevilger Stortinget til en række rikstelefonlinjer.
Paa dette tidspunkt omkring 1910/n skifter tids
skriftet igjen navn, idet undeititlen »Telefon- og Tele
graf-Tidende« helt utgaar og erstattes med »Elektro
teknik og Maskinindustri« og tidsskriftets stof omfatter
i større utstrækning end før den industri som interes
serer elektroteknikeren.
Det er derfor ikke mere end naturlig at tidsskriftet
i dette tidsrum gir alt som angaar telefon en bredere
plads og at dets navn fra 1895 gir dette uttryk ved
følgende forandrede titel:
Med verdenskrigen kom saa den utvikling av lan
dets elektricitetsforsyning og ogsaa paa det øvrige
elektrotekniske omraade som vi alle kjender.
Der indtrær nu ikke nogen anden forandring i
tidsskriftets titel og dermed i planen for det fagom
raade som tidsskriftet vil behandle, end at undertiden
sløifes og det dermed betegner sig som et organ for
hele det elektrotekniske fagomraade.
Vi ser at der som undertitel er medtat »Populært
Elektrisk Tidsskrift« og denne omfattende undertitel
er selvsagt begrundet i den utvikling paa den elektriske
sterkstrøms oraraade som nu begyndte at melde sig.
Allerede ved tidsskriftets start i 1888 var den elektriske
dynamo bygget og det elektriske buelys var kommet
til anvendelse her i landet. Men nogen egentlig elek
tricitetsforsyning og fordeling fik man først i de nær-
ETT
EUKTROTEKHUK T1DHKRIFT
POPULÆRT ELEKTRISK TIDSSKRIFT.
Elektroteknik og Maskinindustri
Telefon- og Telegraf;Tidende.
Elektroteknisk Tidsskrift
124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
