Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
enhver Maade qat vedligeholde og foroge den. Det vilde have
været en stor Lykke for Ludvig, om den var brudt ud i aaben-
bar Krig.
Marlboroughs Besøg hos Karl.
De sorbnndne Magter gjorde sig derimod al mulig Umage
for at forebygge et saadant Brud, og den store engelske Felthme
Marlborongh tilbod i dette Bjemed at gjøre Karl et Besog.
Dronning Anna af England medgav ham et egenhændigt Brev og
desuden store Pengesnmmer til at bestikke Karls Omgivelser med,
hvis det skulde behoves. Men allerede underver og især i Berliii
fik Marlborongh at vide, at Karls Tanker allerede i Forvejen
egentlig vare rettede mod Czaren, og at de fornemste svenske Em-
bedsmcend merede samme Tænkemaade i endnu hojere Grad og
derfo1« ivrig fraraadede ham enhver Indblanding i Tydsklands
Anliggender Efter sin Ankomst til Att-Ranstadt kunde Mari-
borongh med en gammel Hofmands og erfaren Krigers skarpe
Blik snart mærke, at Karl lagde en vis Ligegyldighed for Dagen
med Hensyn til den vestevropceiske Krig, men at hans Øine lynede,
og hans Kinder brændte, saasnart Czar Peter blev nævnet; lige-
ledes be111ærkede han, at der laa adskillige Kaart over Rusland
paa Kongens Bord. Heraf sluttede han, at der ikke behøvedes
Underhandlinger eller Bestikkelser for at overtale Karl og hans
Ministre til at forlade Tydskland og vende Sverigs Vaaben mod
Czaren.
Imidlertid var der strommet en stor Mængde Mennesker til
Alt-Ranstadt for at see Modet mellem de to verdensberomte
Feltherrer, den svenske og den engelske. Der maatte tilkaldes to
Regimenter for at holde Mængden i Orden. Da Marlborough
var bleven fort ind i Karls Værelse, aabnede han Samtalen.
Haii bad »om Tilladelse til at overlevere et Brev, der var skrevet
ikke i det engelske Udenrigsministerinm meii af den engelske Droii-
nings egen Haand og efter hendes eget Hjertes Judgivelse. Hvis
hendes Kjoii ikke havde hindret hende, vilde huii selv være kommen
for at see den Fyrste, der havde erhvervet sig hele Evrovas Be-
undring. Jeg« tilføiede Marlborough, ,,jeg, hendes Undersaat,
er i denne Henseende heldigere og vilde være det i endnu hojere
Grad, hvis jeg under Deres Majestæts Fane kunde gjøre et Par
Felttog for at indhente, hvad der fattes mig i Krigskunsten·«
Skjont synlig smigret af den sidste Artighed, besvarede Karl den
ikke paa samme Maade, og fraregnet den private Samtale blev
deres Møde kort og ordknapt. De passede ikke godt sammen-
Karl syntes, at Marlborongh var mere pyntet, end det passede
sig for en Kriger. Marlborough morede den Mistanke, at Kar-ls
Tarveligl)ed var en Bestræbelse efter at vække Opmærksomhed og
Beundring hos Mængden, Han antog i Almindelighed, at Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
