Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2den .Februar(11878-.
Fedrahei·vien.
1-9.
hellest altid var den iyrste med Vinna, no hadde
endefram forbodet aa byrja med nokot Vaararbeid,
endaa det saag io godt ut til Veers, at det var
Von um Vaaren um nokre Dagarl .
Ho kjende seg so kleinbd, som um Hjartat
hennar hadde voret skruvat ihop. Ho laut paa-
Kammerset· sitt og graata. Beda kunde ho ikkje·
Men han, som ser i Løyndoin«, skynar Bøni, endaa
ho ikkje vert festad i Ord, og Maria kjende seg
lettare etterkvart. Stilt og trufast tok ho aa nyoiii
aat med sitt huslege Stell, og daa Forseldri hennar
baud seg til aa» slytja ut til henne det Bilet Man-
nen var burte, tok ’ho’n·iot Bodi med Gleda··
Fein Dagar leid. Daa kom dei att, dei tvo
fine Herrarne fraa Byen. Og du maa tru, Maria
vart forskræmd,« daa dei synte henne eit thinglyst
Brev, som sagde; at Thorbeck hadde selt heile Gar-
tenau til dei, med Lut og Lunnende, og daa dei
attpaa synte henne ei Kvittering, der det stod, at
Thorbeck alt hadde teket imot Pengarne an
,,Men kor er daa Mannen min?« spurde ho
bibrande.
»Ja det veit ikkje me,« var Svaret-
hadde vonat aa faa vita det av Dykk««
Daa skaut det-» seg ·—som eit urolegt Hugsviv
gjenom henne: —· skulde- Thorbeck, som iio hadde
selt Garden utan ho visste det, tilslut sjolv vera
stroken sraa henne? .—— (Meir).
»Me
Til »Fedrahcimen.«
Det er en tiiig, som jeg gjerne vilde faa lov
til at spørge Fedraheimen om, og det er, hvorle-
des man skal bære sig ad for at lære maalet-
Den bog, som nylig er udgivet af Arne Garborg
og som handler om »Den nysnorske sprog-og natio-
iialitetsbevægelse,« har givet mig et helt nyt syn
paa maalsagen og vakt min interesse for maalet,
saa jeg gjerne vilde lære det nærmere at kjende.
Jeg tenker nu det ikke er saa ganske let at blive
fortrolig med folkemaalets ordforraad og gramma-
tik; thi det at et sprog er nær beslægtet med ens
eget talesprog gjør·—dets-vistnok—i mange henseender
lettere at lære; men det har da ogsaa sine ejen-
dommelige vanskeligheder. — Nu, en maade at
lære maalet paa kunde være den at læse bøger
skrevne paa folkesproget; men det er ikke saa let
at lære sproget paa den maade. Ordforraadet kan
man faa; men formerne er det værre med. i
Naar jeg henvender mig til ,,Fedraheimen"
med det spørgsmaal: »hsvorledes skal man bære sig
ad for at faa tag i maalets ejendonimeligheder·s«
saa tænker jeg nok redaktionen er saa snil at give
nogle vink i den retning. Det turde kaiiske inte-
ressere mange foruden mig. Kanske vilde det ikke
være af vejen, om bladet vilde give os en sammen-
·kjenner eit Bygdemaal,
: ligning mellem vort danske bogmaal og vort eget
· m.,aal
» iiorinalsprog : - » , ,x.
saadan som dette er fremstillet i Aasens
Aa læra eit Maal, som er so nytt i Skrift
· og dermed so tiferdugt og ufestat som det norske,
det er -— rett no.k———ingen lettvinn Tings Byfolk,-
som-ingen noissk Dialekt kunn, vil me helst telja
ifraas aa prøvet paadsets enno.
er Saki, etter Maaten,
greid Det gjeld berre um aa friska uppatt Byg-
demaalet sitt, vidka og vola det litegrand ved aa
lesa Boker i andre Bygdeinaal elder i Landsmaah
og so faa Form paa Skrivemaaten gjenom Aasens
(elder. Nygaards vesle) Grammatik, —s naar Ein
hellest tykkjest kunna bruka Aasens Form-Y) ———
Aasens Grammatik bør Ein i alle Tilfelle granska.
Men vilde ein Bymann prøva, so var der
ikkje annor Raad fyr honoin, enn aa studera dei
Boker, som er 1itkomne, med Hjelp av Ordboki og
Grammatikken. Han fekk byrja med gode Land-Z-
inaalsboker fyr aa faa inn Former og Ord; men
so fekk han taka aat med Boker i Bygdermaal fyr
aa læra Syntaks, som er baade det vigtigaste og
det verste· Meii tilslut — elder helst baade syrst
og sidst-maatte han halda seg ·»ei Stund i ei
elder fleire gode Maalbygder fyr aa faa fullt Tak
i det livande Maalet. Utan det vart Norsken
hans eit daudt Maal, — paa Lag som den Dan-
sken, som dei norske Bonderne skriv, og som i kvar
Lina hev Teven ao Postill-Maalet og Maaleti
Pontoppidans Forklaring-— Det er ein leid Ting
fyr alle, som skal byrja aa skriva Norsk, at me
enno ikkje hev ei daiisk-norsk Ordbok. Men den
lyt væl eingong koina, og daa vert det strakst lett-
are, baade syr Byfolk og fyr daniserte Bondefolk,
aa læra skriva Norsk. Vladstyret.
Kkistialiia, den 1ste Februar 1878· ,
Storthiilget hadde fyrste Samlingsmoteidag.
Maandag trur deidet skal opnast, men Kongen kjem
ikkje sjelv denne Gongen. Daa sume av Med-
lemerne, som motte isjor, er burtdoydde elder sjuke,
kjem det mange nye iaar. J Staden fyr Fyrvak-
tar Stoltenberg (Nordlaiid), daaen, kjem Sakfø-
rar Arctander. Fyr Verkseigar Dahll (Kragerø),
daaen, Byfut Christie· Fyr Gardbruker Hammer-
siad (Kristiaiis Amt), daaen, Gardbrukar Thune.
Daa Vaggerud (Kristian5 Ami) ogso no hev meldt
seg sjuk, skulde Suppleanten Horgen meta, men
no er han ogso sjuk, so tredje Suppleant Gard-
brukar Strande kjem. Fyr Advokat Gronn (Kri-
dit) Giii annan, fonetisk, Skrivemaate, kann Ein læra av
»Heimskriiigla umsett av S«.
. cobsen.
Men fhr Alle som .
« York.
stiania)thisk·op Essjendrop-, som alt var med paa
Sluten isjor. Fyr Kyrkjesangar Sæt-her (nordre
Throndheims Amt) Gardbrukar Solberg Fyr Po-
litimeistar Bing (Fredriksstad) Tiinberhandlar Ja-
Fyr Gardbrukar Eika (Bratsbergs Amt)
Gardbrukar Klonteig» Folkehogskulestyrar Jakob
? Sverdriip (i"iordre Bergenhus Aint), som var klen
ifjor, er iaar til Stades·
-Sta—rell hev alt vortet set uppved Thrond-
heim.
Underjordiske Jarnveger hev dei lenge havt
i London; daa dei er svært løns·ame, hev det ogso
skipat seg eit Lutlag til aa leggja slike i New
Andre vil byggja Banar i Lufti, elder paa
Jarnsulur, so Ferdsla hellest kann ganga lika radt
under Lina·
Stor Glliivm Enkjefru Hjerta i Sverikse
hev gjevet 200, 000 Kr til »Lars Hjertas ininne,«
til aa fremja Aandslivets Utvikling baade med
Umsyn paaStorheimen ogiser paa Sverike.
Timlicrsloytning i Gloaiiia. J1877 er det
floytt fram i Vasdraget til Glaama 181, 519 Tolv-
ter Timber TilSamanlikning med dei fyrre Aari
set me denne Lista:
J 1861 . 163,000 Tylter
- 1862 227,000 —
- 1863 185,000 —
- 1864 210,000 —»—
- 1865 215,000 —
- 1866 211,000 —
- 1867 216,000 —
- 1868 268,000 —
- 1869 827,000 —
- 1870 264,000 ———
- 1871 214,000 —
- 1872 29(1,000 —
- 1873 »312,000 —
- 1874 .· 385,000 ·——
- 875 268, 000 —-
1876 192, 000- —
Det hev soleidsikkje voret floytt fo litet uim-
ber sidan 1861.
Lærararne ved Kristiania Latinskule hev
bedet Regjeringi aa telja syre Storthinget um aa
auka paa Løni til Læiararne i Statens lærde Sku-
lar· Som det no er, byrjar dei med 2000 Kr
og enda med 4800 Kr.
Jiiiikoninrne ved Vestbaiinrne hev dei 2
siste Aar voret:
1876 .1877
Randsfjordbanen: 723,418 Kr. 701,039 Kr.
Drammensbanem 655,311 664,168 -
Eit Jordskjelv vart merkt i Land sin Sun-
dag· Ute hoyrdest det som ein hard Toreslaatt,
Klædnaden sin med eit brennande Vaksljos i kvar
Hond, og daa so Songen tagnad, let Døri seg
atter etter henne; ho var fangad» ho var livande
jordad. Kor-underlegt at tenkja seg! Der yr Fol-
ket paa Gator- og Torg kring henne som Maur i
Tuva, ho ser."deim inkje, ho hoyrer deim inkje, veit
inkje, anten dei liva elder døya. Konzsstolar verda
reiste og ramla i Hop, Krigslogen brenn i heile
Curopa, Ynye»»Tankar, nye Uppfinningar umskapa
Heimsens Skapnad — ho veit inkje un nokon Ting,
ho bed sin Rosekrans,· gjeng i Klosterhagen og i
Kyrkja, og so driyr ho,— og Systeria syngja paa
Gravi. Det er inkje alle Nonnor, som hava det
so strengt, sume halda Skole fyre Snaaborn elder
ganga rundt til sjuke og fatige. Men uiii desse
Nonnorna i Gesu Bambino vardt let fortalt, at
dei aldri koma iitanfyreKloftermureii, dei hava ein
Broder, som bentar Mat til deim og kauper inn
av alle Slag. So ieka dei kring i Svalgongjerne,
drøsa um kvarandre og lengta etter Skriftefaderen.
Det er altid litetvetto Avveksling.— Men naar no
Lengtingi grip desse arme Menneskjor, Lengting
etter Sol og Sumar og Fridom og Kjærleike ——.
og so Klostermuren stendsom Stengsla, og Bene-
boki ligg paa Bordet og segjer eg skal vera deg
nog —- det maa vera forfælande. Du heve iiikje
Lov til at elska nokon Mann, du heve KristusJ din
Himmelbrudgom; han somligsgsyre deg i den Vaks-
-so voks Nonnetankarne ned,
dokka der. Eg ser fyre meg slii ei Nonna stundom
hugsprengd krosta Dokka inntil seg og kyssa henne
— og so er det Bals, inkje varmt, inkje Kjøt og
Blod. Eg ser fyre meg alle dei forfælande Bilæti,
som Enriohetta Oaraociolj rullar upp fyre oss um
Klosterlivet, ho som sjolv var Nonna· Gg ser fyre
meg den stakkars unge Vækja sraa Vadstena Klo-
ster, so ffriv fo kjøkkjande: »ng iljerfves för ingen,
utan for dig allena bel(iinua, att jag fdrmsir illa
kinda midt Ave Maria elder liiisa midt- Fat-er No-
ster, utim du kominer mig i hsgen· Ja i .Sjelfv8-
messkin kommer mig fiire ditt titckelige ansigte
och vsirt kkirliga omgiiuge· Jag tycker, jag’kan
ioke Skrifta mig fijr iiijgon annan menniska.
Jungfku Maria-, Si; Bikgitta och hjmmelens hiin-—
Skaror skola kanskegtnsiika mig hitrfier Men du
ved ’vi-’i1, hjertaus lckireiste, att jag med fri vilja
ooh uppszt aldrig dessa reglor samtyakt« Mine-
föreldrer hafva val min lcropp i dette fangelset
insatt, men hjertkit kan inte Sa snart fran ved-kl-
clen kiterkallas.«
Eit latare, unyttigare Liv enn slikesNonnor
fora, kann ein inkje godt tenkja seg» Eg held med:
den Koiia, eg dudde hjaa i Rom. Ho vilde og
vera Nonna, daa ho var. liti, og Nonnorna, som
hadde henne i Skule, strauk henne paa· Haaret og
sagde, at det var rett. Men medan ho voks app,
og daa Kardinalen
seinare spurde henne, korleids det vardt med det,
at ho vilde- ganga i Kloster, so svarad ho: »nei
mange Takk, eg heve annat at. gjem enn at ganga
og leta meg all Dagen.« Daa log Kardinalen og
spurde, kvat betre det var ho vilde gjera? Jau ho
vilde faa seg ein Mann og stella i sin Heim og
agta sine Bor1i, um ho fekk nokre.-
Og likavel heve eg høyrt, at Folk, som hava
voret paa Prøva i.Klostret, sjeldan kreoja at koma
ut atter. Dei kjenna seg som tidaste lukkelege,
men Lukka er vel den,’ at dei soleides· kjøva alle
Fridomstankar, alle Kjenslor, at dei verda reint
til Maskinverk, som gjeng, naar det fyrst er sett i
Gong, og dei idst inkje lida paa Fingren til at
stogga Maskina· Livet deira verd eit Perpendikkel-
liv. Me taka daa Farvel meddenne unge Gjenta
og ynskja, at den heilage ·Kjen·sla, den reine Eld,
som visst brann i henne, maatte altid gløda, at
inkje Verdi, som ho. sagde sraa seg-i Dag,» maatte
fylgja med henne inn i Klosterrojnet, at inkje dei
Voner, ho heve sett til eit-heil,a—gt’Liv som Jesu
Brud, maatte svika henne, at inkje Klostret berre
maatte vera ei kalkslegi Grav«isom ser fager ut
utantil, mens iniie-i er full av daude Bein og all
Ufjelga» » :
Og so vil me, fyrr me slutta, endaa sjaa paa
ei Vigsla, men av eit annat Slag, for det er ei
Dyrvigsla. . » .. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
