Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Er egteskab.
»Nej, men dette er anderledes.
sige Dem, det er en sag mellen gud og mig.
Ja, De kan gjerne se medlidende ud, det for-
står De Dem ikke på, men jeg har i alle
disse år bedt og tigget gud hvereneste dag |
om, at han skulde helbrede min mand, ikke
for min skyld, for jeg fortjente ikke bedre,
men for at han kunde få tid at omvende sig,
og hans sjal bli reddet. Og jeg har fåt den
forvisning i mit hjaerte, at han vil bönhöre
mig. Jeg ligesom föler, at gud har tilsagt
mig det. Han vil pröve min tro, derfor tö-
ver han. Så må jeg viere tålmodig og bie
på hans time.» Hendes öjne var med et
bleven. store og strålende. Der lyste en in-
derlig hengivelse og en urokkelig vished ud |
af hendes miner.
»Men der sker jo dog ikke mirakler nu
tildags, frues — sa doktor Thomsen lidt
uvilligt.
»Jo, der gjör» — svarte hun fast.
omvendelse var et mirakel».
»Ja, når det er sådan fat» sukkede dok-
toren efter et öjebliks taushed og rejste sig
—= »så nytter det jo ikke at snakke. Jeg
har havt et lignende tilfelde för; der er in-
tet at stille op. Men sig mig, fru, spurgte
han i en mere interesseret tone,» har De ikke
sat Dem selv eller gud en vis bestemt frist,
eller hvorlenge er De tilsinds at vente på
hjelpen » ?
»Så lenge gud finder
svarte hun,
»Ja, så får De altså fremdeles holde på
med at gi ham bromkalium om aftenen og
den anden medicin om dagen.» Han rakte
hånden ud imod hende.
»De går vel ikke til Grönns iaften?»
föjede han til, da han alt var halvt nde af
dören,
»Hvis jeg bare kan få Holm till at la
vere, men han har både igår og imorges
snakket om, at han vil derhen, og så er der
jo ingen råd. Der kommer jo bare de neer-
meste, sa min svigerinde.»
»Ja, og vi, men os regner de nu til fa-
miljen. Adjö, frue.»
Så gik han.
En stund efter kom doktor Holm. Hans
kone spurgte ham, om han havde truffet no-
gen hjemme der, hvor han havde veret. Nej,
svarte han mut og vendte sig fra hende. —
» Min
det tjenligt» —
Da de skulde spise middag, savnedes Si- |
gurd. Magnus, som var kommen ind frisk
Jeg skal |
| nes verelse for at se efter ham.
| i samme stilling på samme plads ved bordet,
I blev ved at stirre frem för sig ud gjennem
| din stakker?» udbröd hun.
| derlig rörende, modlöst, undseeligt og halv
| åndsfravirerende,
| stivt og tungsindigt udtryk.
|| blev hun.
I nogenting for?»
bryst. - »Du må ikke se så bedrövet ud, Si-
| gurd >» — og mens hun klappede hans hår i
og kinder, strömmede hendes itårer ned ove
| ham.
og spisl»
| pem -hulken.
och rödkindet og nu sad og legte med sit
erobringsspil, havde ikke set ham siden fro
kosttiden.
Frvo Holm undrede sig over, hvor han
kunde vere. Så huskede hun, hvad der var
foregået om morgenen, og gik ind på gutterä
Da hun åbnede dören, så hun ham siddé
med hånden under kinden. Han sad lidt
på skrå, så det meste af hans ansigt var
synligt fra dören. Fru Holm fölte som et
stik i hjertet ved synet af ham. Han rörte
sig ikke, da hun trådte over tzrskelen, men]
vindnuet. |
»Nej, men Sigurd, sidder Du endnu her,
Han drejede hodet og så på hende, uden
at ta hånden bort. Hans blik var så besyn-
og om munden lå der et
»Har Du siddet således hele tiden?» ved-
»Ja» — Svarte ’han.
»Hvorfor har Du ikke lst eller tat Dig
»Jeg har tenkt; — var svaret. j
Hun gik tet hen til ham, tog hans hode
mellem sine heender og lagde det op til si
Han rejste sig, slog armene om hendes/
hals og bröd ud i en krampagtig gråd.
»Så, så — tör nu Dit ansigt og kom ind]
»A nej, lad mig slippe» — bad han gjen-
»Jeg kan ikke, jeg vil ikke
treffe papa. Han gjör mig så ond».
»Nej, men Sigurd, dal!»
»Jo, jol» råbte han heftigt. »Han er al
tid så fel imod mig, jeg tror han hader
mig,»
»Du ved jo, hvor syg han er, Sigurd.»
»Og jeg hader også ham» — blev han
ved. »Og når det kommer op i mig, erjegi
sint på Dig også og på Magnus og på pic
gerne og på alle, allel»
»På mig? Hvad er du sint på mig for,
Magnus?»
»Jo,
for hvis Du ikke havde giftet Dig
med papa, |
så havde Du ikke fåt mig; 0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
