Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Secialismen i Danmark.
Beveggrund, saa er dette ikke, fordi det
aldrig skulde kunne vere anderledes, men
fordi Sindet er saa uvant til at dvzele
herved, medens det fra Morgen till Aften
dveler ved Ting, der udelukkende an-
gaar personlig Fordel... Den dybt rod-
festede Egenkerlighed, der er det nuve-
rende Samfunds almindelige Karakter-
meerke, er kun saa dybt rodfestet, fordi
de tilstedeverende Institutioners hele Na-
tur gaar ud paa at fremavle den
Egoismen maa fortrenges af Solidari-
teten som Samfundets bestemmende Aand.
Og Solidariteten — hvis Nödvendighed
for Slegten de seldste Morallerere har
fölt og udtrykt i Budet: »Elsk Din Ne
ste som Dig selv!» — vil sikkert kun
lade sig realisere i det socialistiske Sam-
fund, hvis Institutioner vil afgive de behö-
rige Betingelser derfor. Först her vil der
nemlig blive givet alle -— Mend som
Kvinder — fri og lige Adgang til Uddan-
nelsen af alle naturlige AEyner og til at
indtage den dem derved anviste Plads i
Livet. Socialismen betegner det nuvse-
rende, raa og vilde Anvarkis Vigen for
et virkeligt Samfund, i hvilket Magtfor-
delningen ganske naturlig vil krystalli-
sere sig.
1
Dette er i & stort Trek en Antydning
al vortl vesenlige Formaal. Der er lagt
serlig Vegt paa den nuvereude Produk-
tionsmaades Omordning, fordi Produktio-
nen er Samfundets Livsbetlingelse — »Ar-
bejdet er Kilden til al Rigdom>, — og
fordi det er i Arbejderstanden, det revo-
lutionere Stof fortetter sig.
Saa lenge Arbejderne har kunnetslaa
sig igennem ved deres Hjemmearbejde som
fri Mend; saa lenge de flittigste af dem
har kunnet haabe med Tiden at blive
Smaamestre saa lenge har enhver kun
sköttet om selv at göre sin Lykke, lad
det saa gaa som bedst med Kammerater-
ne. . .. saa meget desto verre for dem! Men
ved Masseforsamlingen i det store Maskin-
verksted vekkes Arbejderens Ligegyldig-
hed; han foler sin Skebne tet sammen-
knyttet med de andres, föler, at deres
Kaar angaar havs og hans deres, — og
saa lader han sin Bekymring, sin Harme-
gaa over i Veerkstedets Rekker. Solida-
ritetsfornemmelsen vaagner, han begynder
|
at resonnere over det urimelige i, atsaa
| mange skal slide haablöst, for at nogle
| faa kan nyde hele Profiten — og medens
| han tidligere, da han arbejdede enkeltvis,
skrev sin Vanskeebne paa Uheldets, paa
Tilfzeldets Regning, saa vinder han hu
til större Klarhed over den egenlige Aar-
sag og iuser Muligheden at komme den
til Livs ved enig Sammenslutning med
de andre: Organisationen begyuder at for-
me sig.
I Begyndelsen er den sig ikke det
relte Maal og de rette Midler bevidst. Nu-
tidens Proletariat er som begravet under
et Jordskred, der stenger detude fra Lul-
ten og Lyset: det famler i Mörket — det
söger utaalmodig at sprenge sig en Udvej,
for hellere at knuses’ under Forsöget end
lengere at tale det kuugende Tryk —
eller det resignerer slövt under Ulykken.
Men ovenfor lytter en lille Skare medli-
dende til dets dumpe Klager og Kalden;
de banker, og de faar Svar; de kommer
efterhaanden 1 den gensidige Forstaaelses
Rapport til dem der nede. Man aftaler
en planmiessig Metode at rydde Hindrin-
gerne af Veje paa; for oven har man alle
Tidens bedste tekniske Midler til Raa-
dighed — neden under söger man frem
for alt at faa de slove med. ... og det
gaar trods Möje og Spot fremad mod
Gennembruddet til Kuudskabens og Lyk-
kens klare Dag. —
— Den förste, som her hjemme gjorde
Forsöget paa at faa Samfundets Under:
trykte i "Tale, var Legen Fredrik Drejer,
hvis Virksomhed i Begyndelsen af 50’erne
fremtraadte som en Efterdönning af Febru-
| arrevolutionen 48. Han paabegyndte en
| Agitation med at udgive forskellige Smaa-
skrifter og et Ugeblad »Samfundets Re-
form.> Han tog energisk Parti for Kvin-
deemaneipationen, först og fremmest for-
staaet som Ophjäelpningen af de arbej-
dende Kvinders sterlig forkuede Lönnings-
forhold, og i det hele taget for Arbejderstan-
dens Frigörelse fra den felles aandlöse
Treeldom. Folkeligt Selvstyre — fri og
felles Undervisning — var Hovedpunk-
ter paa hans Program. Til Gennemförelsen
af disse Formaal tenkte han sig et Sam-
arbejde mellem Aandens og Haandens
Mend : Akademikerne og Haandväerkerne.
Forholdene fremböd imidlertid ikke
en tilstreekkelig gödet Jordbund for Soci-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
