Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FEramål. "13
lingskes. Hun havde set paa Bladbunken
otte Dage uden at turde spörge.
Siden kom hun hver Dag, i Middagsstunden
— Skolelzereren kjendte hendes sarte Banken
med en Kno —:
— Vwersgo, lille Fröken — der er aabent,
sagde han.
Hun gik over i Skolestuen og tog »Ber-
lingske» ud af Bunken. Hun leste Annoncerne
frå Teatrene og Repertoiret og Kritikerne; af
hvilke hun intet förstod. Men det var jo om
»dem derovre».
Det tog lang Tid at komme igjennem en
Spalte. Pegefingeren fulgte graciöst med ITini-
erne,
Naar hun var ferdig med Avisen, gik
hun over: Gangen og bankede som för.
— Naa, sagde Skolelereren, var der saa
noget nyt i Staden?
== Det er altid »dem derovre»,
De gamle Forhold.
— Det lille Frö, sagde Skolelereren og
saa ud efter hende gjennem Vinduet. Fröken
Holm gik hjem til sit Hekletöj.
"— Det lille Frö — hun er g’gnu helt
febrilsk for sin Dansemester . . . . sagde han.
Det var en Ballet, som skulde opföres paa
Teatret af en ny Balletmester. Fröken Holm
kunde Personlisten udenad og Navnene paa
alle Solodansene.
—Vi har jo veret sammen paa Skolen,
sagde hun — »vi alle».
Om Aftenen, da Balletten skulde opföres
förste Gang, havde hun Feber, som om hun
selv skulde danse. Him tendte de to Lys,
der var blevet graa af Alde, paa Konmmoden,
hvert paa sin Side af en Thorvaldsensk Gibs-
kristus, og hun satte sig paa sin Champagne-
kurv og saa ind i Lysene.
sagde
hun.
Men hun kunde ikke vere ene. Al den
gamle ’Teateruro kom op i hende. Hun gik
ind til Smedens, som sad ved Nadveren, og
hun satte sig paa Stolen ved Siden af Stue-
uhret. Hun talte mer de Timer end ellers det
hele Aar. Hun fortalte om Teatret og om de
Försteforestillinger. Om de store »Soloer» og
Mesterpas”ene.
Hun nynnede og vuggede/ med Over-
kroppen, mens hun sad.
Smeden blev saa muntret af alt det, at
han gav sig til at brumme en gammel Ka-
vallerivise og sagde:
— Mutter — det drikker vi en Punsch
paa — — en Arrak af den skjere — =
Punschen blev brygget, og de to Lys
fra Kristus kom ind paa Bordet, og de drak
og snakkede op. Men midt under hele Lystig-
heden blev Fröken Holm pludselig stille og
sad med store Taarer i Öjnene. Og rejste sig
og gik ind.
Inde paa sin Kurv brast hun i Graad og
sad lenge, för hun kledte sig af og gik i
Seng. Hun gjorde ingen Pas ved Stolpen.
Hun blev ved at tenke paa dette ene:
Han havde veret med hende paa Skolen.
Hun laa stille i Sengen. Nu og da suk-
kede hun i Mörket. Hun virrede lidt med
Hovedet paa Puden; hun hörte i sit Öre hele
Tiden Balletmesterens Stemme fra Skolen, hid-
sig og skrattende: v
— Holm har ingen Elan — Holm har
ingen lan. . . . han raabte det, saa det skreg
gjennem hele Salen . . . . Hvor hum hörte det
— hvor saa hun Salen!
Figurantinderne gjorde deres Övelser i
lang Rad — Pas efter Pas . . . . Treet lenede
hun sig et Nu til Veeggen — det var, som
var de plagede Lemmer hugget hende fra
Kroppen — og hun hörte igjen Ballettmesteren,
som skingrede:
— Har Holm da ingen ambition . .. 2
Hun saa” deres Stue hjemme. Moderen,
der sad stönnende i den store Stol og Söste-
ren, der drejede den hakkende Symaskine,
ner ved hLampen, og hun hörte Moderen sige
med sin astmatiske Stemme:
— Dansede Anna Stein Solo?. .
havde vel »la grande Napolitaine»?
== Ja. . . + I to kom sammen paa Skolen,
sagde hun og saa over paa Irene bag Lampen.
Og hun saa Anna Stein i det brogede
Skjört — med de flagrende Baand i Tambu-
rinen — saa levende og leende . . ..i Lyset
fra Rampen . . .. i den store Solo. ...
Og pludselig lagde hun Hovedet ned i
Puderne og hulkede, voldsomt og ustandseligt,
i afmeegtig og fortvivlet Smerte . ....
Det var blevet Morgen, för hun faldt i
Sövn.
— — Balletten havde gjort Lykke. Frö-
ken Holm lzeste Kritiken i Skolen. Mens hun
lieste. faldt et Par smaa Gammelkone-Taarer
ned paa Berlingskes Papir. 5 ;
Fra Sösteren ankom der Breve. Det var
seert bogstaverede Skrivelser om Laanesedler og
Nöd. De Dage, hun fik de Epistler, glemte Fröken
Holm Heekletöjet og hun sad med Hienderne i
Tindingerne, med det aabnede Brev i sit Skjöd.
22 IUN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
