- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 2. årgången. 1887 /
249

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Framåt. 249

Gud! Hvis man vidste, det var en kvindes
plan, vilde hele arméen tage afsked.»

Expeditionen ned ad Tennesee blev
sat i verk, og miss Carroll var vidne til
at planen: blev udfört efter hendes intentio-
ner. Hun indsendte stadig videre medde-
lelser til krigskomitéen (D. 5:te Januar, 26:de
Marts, 14:de Mai og 18:de Oktober 1862).
Og felttoget tilendebragtes i overensstem-
melse med, hvad der i desse dokumenter
var tilraadet.

Fort Henrys fald gjorde Tennesee-flo-
den seilbar, masser af krigsfanger og store
forraad af krigsmaterial erobredes; seir
fulgte seir. Og krigskomitéen erkjendte en-
stemmig, at miss Carroll som militert geni,
ragede: op over alle generaler. Men hvor
höit de end skattede hendes indsigt og dyg-
tighed, var de dog fremdeles lige engstelige
for, at man skulde faa nys om hendes an-

deliseiren; og naar de store meend indbyr- |
des talte om Tennesece-feeltoget, var omkvedet |
»Tad endelig ingen |
faa at vide, hvem der har udkastet pla- |

for deres samtale altid:

nen !«

Seiren var vunden og freden blev slut-
tet. Regjeringen havde, efter fem aars blo-
dig borgerkrig naaet sit maal: unionens
opretholdelse og slavehandelens afskaffelse.
En rolig udvikling var sikret for de fore-
nede stater.

Men miss Carroll
gjennem krigen.

At Lincoln efter krigens slutning of-
fentligt vilde have anerkjendt hendes for-
tjenester og skaffet hende en passende stats-
belönning er heevet over al tvivl. Senator
Wade har senere erkleret, at presidenten
ofte talte med ham og krigsminister Stan-

var bleven fattig

ton om denne sin hensigt. — Lincolns
mord hindrede imidlertid Sförssattols udfö-
relse.

Som forholdene nu var, saa miss Car-
roll sig nödsaget til selv at gjöre skridt för
at skaffe sig en belönning af staten. Men
i de lavere regjeringskontorer blev hendes
ansögning afvist — man troede hende sim-
pelthen ikke. Hun foretog nye skridt, sam-
lede beviser og fremlagde dem; men man
undersögte neeppe hendes dokumenter.

At sette alt i bevegelse for att til-
kjempe sig en liden understöttelse blev til-
sidst et livsspörgsmaal for hende; thi mod-

gangen nedbröd resterne af hendes helbred,
og. hun blev fattigere dag” for dag. Men
de militeere autoriteter, der kun delvis havde
anet, at det var en civilists plan, de havde
fulgt, og som til sin ubehagelige overraskelse
nu begyndte at forstaa, at det var en kvin-
des, gjorde alt for at modarbeide hendes
begjering.

Endelig fik hun hjelp af senator Wade,
den eneste gjenlevende af dem, som fra be-
gyndelsen havde vidst, at planen var hen-
des. Han udtalte sig med stor harme over,
at hendes ansögning blev afvist. Og paa
bans ivrige tilskyndelse nedsattes en komité
for at undersöge forholdet.

Komitéen ignorerede hendes - krav i
det lengste; men mr Wade blev ved at
stötte hende og skrev blandt andet til for-
manden, mr Wilson: »Dersom De ikke
handler snart, vil dette politisk ödelegge
Dem! — En slig fremgangsmaade vil vere
istand til at ödelegge ethvert parti, der
kjender sammenheenget med den store bor-
gerkrig, men som for at opnaa egne foör-
dele, sammensvterger sig for at skjule sand-
heden.> Han tilföiede, at det vilde veere
en heder for hver mand og en stötte for
hans foretagender at fremstille forholdene i
deres rette lys, uden at bryde sig om, hvem
der vilde tage dette tfortrydeligt op.

Wilson, der blev urolig over disse ud-
talelser, sögte i privat samtale at smigre
miss Carroll og stille hende tilfreds,

»De har gjort mere for landet end no-
gen anden», sagde han en gang til hende.
»De viste os, hvor tropperne burde kjempe;
De lerte os, paa hvad maade vi kunde be-

seire de oprörske stater. Ingen forstaar .
bedre end jeg at skatte Deres fortjenester.
De har isandhed grund til at föle Dem

skuffet over, at Deres fordring bliver til-

sidesat! Men De ved, hvilken stor magt
militeeret har — og militsoret or det, som

ikke vil, at De skal anerkjendes.»

»Jeg forlanger kun at blive opretholdt
gjennem sandheden», svaredé miss Carroll,
sog jeg er ikke red för den magt, De ta-
ler om; thi jeg tror paa den magt, som bor
i den moralske selystendighed,»

Denne samtale fandt sted 1872. At
hendes krav var berettiget var allerede den-
gang klart bevist, Det synes derfor neesten
utroligt, at miss Carroll ikke idetmindste
nogle aar senere havde faaet den statsbe-
lönning, hun saa haardt trengte. Men neij

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 24 21:54:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1887/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free