Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt. 285
efter at elske og blive genelsket. Dermed er det
icke Meningen at ville frakende vort Kön Skyld (?)
overfor Manden; men denne har mest sin grund i
Kvindens Karakterfejl og Svaghed. (Har Mandens
Skyld i Karakterfejl og Svaghed?) Heller ikke skal
det benägtes, at Kvindens Könsdrift er sanselig.»
Denne sidste Sätning forbayser unägtelig et Ver-
dens Barn. For han troede, at det var netop dette,
som blev benägtst. Men det benägtes ikke, det
bortforklares paa den yndigste og mest själfulde
Maade:
»Heller ikke skal det benägtes, at Kvindens
Könsdrift er sanselig; thi ogsaa det sanselige har
sit Säde i det själelige; men på Grund af hendes
finere Natur ytrer den sig ikke paa fysisk Maade.>
Der kommer herved nogen Forstyrrelse ind,
ikke i Logiken, men i Symmetrien: Manden Köns-
drift var sanselig, Kvindens själelig. Nu skal plud-
selig Kvindens ogsaa väre sansolig. Men Symme-
trien og Modsätningen genoprettes let, naar man
betänker, att Kvindens Drift er sanselig, fordi det
sanselige har:sit Säde i det själelige, Mandens Drift
själelig, fordi det själelige har sit Säde i det sanse-
lige, og begges sädelig, forsaavidt det sädelige har
sit. Säde i det själelige. Alt er forsaavidt forträffe-
ligt ordnet, hvis det blot ikke hed, at Kvindens
Könsdrift: »paa Grund af hendes finere Natur ikke
ytrer sig paa fysisk Maades. Dette er engleligt
talt. og. tänkt. Det stötter alle gamle og smukke
Legender om Storken. Det stemmer med alle gamle
og själfuldo Sagn om Peblingesöen. Men det kom-
mer maaske en Smule i Strid med den Naturkund-
skab, som visse »den frie Kjärligheds Apostle» puk-
ker paa.
Saa fölger denne i Sandhed angeliske Forkla-
ring af Kvindens Elskoyv: »Elsker hun, da er det
den Elskedes Blik, hans Aasyns Udtryk og det
sEmne, hvarom han har udtalt sig, der bliver en
Kilde til Gläde eller Sorg, eftersom det stemmer
med, hvad hun önsker. Hos Kvinden sammen-
smelter det erotiske med det sädelige.»
Vi erindrer ikke at have läst noget smukkere,
nöget svanehyidere, noget mere himmelskt rent, end
ikke i Mynsters Betragtninger. Ve den Mand, som
ikke röres ved slige Sandheder af Kvindemund!
I.
Det ottende Bud.
) Artiklen >»Engle» blev der gjort Löjer med
noget, som dog ogsaa har sin alvorlige Side:
> Den afhandlipg om Nutidens sädelige Lig-
hedskrav, som Fröken Elisabeth Grundtvig har hö-
stet Bifald for i Dansk Kvindesamfund og anden-
steds, er et lärerigt Produkt ikke i og for sig, men
for det Vidnesbyrd den afgiver, om Dannelsestrinet
kos gem, der i Forf. ser deres Ordförerinde. Den
afslörer den Brutalitet i Opfattelsen, som i Reglen
ligger bagyved den officielle Dydsprädiken med dens
obligate Areskänderi af de Skribenter, der ikko ved-
kender sig den officielle Moral.
Under Skin af at hävde et nyt, moderne Stand-
punkt forkynder Fröken Grundtvig — med det Mod,
som dertill udfordres — det sjette Bud. Som om
der var Nogen, der icko kunde forkynde det; som
om der var Nogen, der ikke pridikede det — uden
de, som ikke gider,
Allerede J. L. Heiberg har sagt om den Art
Personer, til hvilke Forfatterinden hörer: ’Slige
Folks Moral er meget kort; den bestaar kun af
det sjette Bud; de andre ni behöves ikke."
Det er dog ogsaa andre Bud, som moralske
Damer kunde lägge sig paa Hjärte. Der or f£. Eks.
det ottende, der til Fröken Grundtvigs Underretning
lyder: "Du skall ikko aflägge falsk Vidnesbyrd om
Din Näste".
Frkn Grundtvig fortäller til Indledning, at "der
gives maaske kun en eneste Ting, som alle Menne-
sker uden Undtagelse er fuldt enige om", Ordeno
"alle Mennesker’ forklares saa med den aandfulde
Vending at paa dette Punkt mödes "Do og jeg i
Enighed baade med Simon Söjlehelgen og med
Alexander den Store; baade med Zulukafferen og
med Pariseren". Punktet er det, at Formaalet er
Lykke. Frökenen synes absolut uvidende om, at
der har eksisteret og eksisterer store Religionssam-
fund, talrige Sekter, hele Folkeslag og en Räkke af
filosofiske Skoler, der aldrig i Verden vildo opstille
Lykke som Formaalet, men med Lidenskab bekämpe
en saadan Definition af Menneskehedens Maal.
Om Middelalderen har Frkn Grundtvig den Me-
ning, at naar paa Korstogenes Tid alle (?) raabtö:
Gud wil det! saa var det "for at väre lykkelige".
De gode Damer i Kvinden og Samfundet har over-
hovedet ret fantästiske Forestillinger om Middel-
alderen. En anden af dem, Frkn Aggesboörg, synes
at väre af den Mening, at alle Mennesker i hin Tid
aflagde Klosterlöfte. Hun skrifver: "Ser vi hen til
Middelalderen, da er dens absolute Kyskhedsfordring
en mägtig Stötte for Slägtens Vilje til Selvbeherskelse,
og denne (Selvbeherskelsen?) har altid sin store
Indflydelse paa Individets Karakter og Aandsliv.”
Hendes Aandsfrände beväger sig i Spring fra
Middelalderen til det forrige Aarhundrede, hvor For-
melen for Lykken efter hendes Opfattelso var Op-
lysning, og derpaa til det indevirende, hyor Por-
melen siges at väre den temmelig ferske og ind-
byrdes modsigendo Frihed og Lighed. Saaledes naar
hun til den nyeste Fordring i Lykkens Navn: Lig-
hed mellem Mand og Kvinde i sädelig Henseende.
Man kunde väre kommet kortere dertill.
Om denne Lighed hedder det derpaa til Läse-
rens Forundring, at den kan naas ad to Veje: "Kyin-
derne kan blive som Mind, og Miindene kan blive
som Kvinder’.
Men kan Ligheden kun naas ad disse to Veje,
saa er den selvfölgelig uopnaaelig. For det ene er
nöjagtigt saa umuligt som det andet. Ög selv naar
man oversätter Sentensen paa Dansk, er den fornuft-
stridig. Den overvättes Sandsynlighed er naturlig-
vis for, at hverken Miändene eller Kvinderne i
Fremtiden forbliver ganske som de er nu, og den
Lighed, ’Nutiden" (5: Fröken Grundtvig og hendes
Moningsfäller) tillsträber, maatte da rimeligst tänkes
naaet under en Tilstand, i hvilken begge Könnenes
indre og ydre Liv her i Norden, saavel deres Fö-
lelser som deres Vaner og Vedtägter, havde under-
gaaet en betydelig Forandring.
I Steden derfor förmulerer Frkn Grundtvig den
Tankegaovg, hun vil angribe, saaledes:
"Den ene Lighedsfordring lyder saadan: Köns-
driften er uimodstaalig, icke blot for Manden, men
ogsaa for Kvinden; Hun har hidtil ikke väret sig
dette fuldt bevidst, har väret hildet i Fordomme og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
