Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt. S ; 287
|
dan har sin Betänkelighed. Han er bange for, at
hyverken Mänd eller Kvinder staar sig ved denne
Läre. Han tvivler om Nytten o. s. v>»
Hvor bliver Opfordringen til almindelig Usäde-
lighed af? Dog SES er den näste Passus, hvor
kun et eneste Ord er sat i Citationstegn, medens
hele-’Sätningen iövrigt er arrangeret rundt omkring
det, for at faa ud hvad der passer i Frk. Grundt-
vigs Kram. Der udtales faktisk i Anmeldelsen ikke
det Fjärnesto om at Kvinder i Almindelighed er
skabt til at lyksaliggöre flere Mänd. Der staar
simpelthen: »Der er i Mimoser to unge Kvinder,
henrivende begge, skabte til at lyksaliggöre en
Mand, maaske endog flere, og dog gaar det dem
begge. galt» Frk. Grundtvig ved rimeligvis at En-
ker undertiden gifter sig paany; hun véd at Sligt
forekommer i Naturen. Hun kan altsaa ikke heller
godt göre Anskrig over, at det om to Fruentimmer
i en Bog siges, de maaske er skabt til at lyksalig-
göre flere Mänd end én, og andet staar der ikke.
Nogen Besträbelse efter at indföre Flermänderi i
vort stille, dydige Danmark, vil hun selv med den
bedste Vilje ikke kunne vyrido: ud deraf.
Etter disse Citater og endnu et (af Socialdemo-
kraten) har Frk: Grundtvig den Koldblodighed at
resumere saaledes:
»De vil se, at Iighedsfordringen (der ingen-
steds findes), som den fremkommer i de Udtalelser,
jeg her har givet dem, begrundes paa dobbelt
Maade: Der söges Stötte i dens Berettigelse dels i
Mandens Natur og dels i Kvindens. Snart hedder
det: Det er nödvendigt for Manden med hans ui-
modstaaelige sanselige Drift, at Kvinderne — Kul-
turkvinderne — bliver mindre kyske, og snart: Det
er nödvendigt for Kvindernes Helbred og Aands-
kraft, at de opgiver deres Kyskhed, som kun er
Unatur og Tvang.>
Allerede dette er stort, men det or endnu ikke
komplet. Det, som kranser Värket, er den For-
tolkning, hun giver af de afvigende Meninger om
det könslige, som hun finder hos de Mänd, hun
nedrakker, og hvem hun til Slutning ligefuldt gör
den lille hykkelske Indrömmelse, at hun tror »ad-
skillige af dem, som. vil omdanne vor Bevisthed
paa. dette Omraade, er alvorlige Mennesker, som
mener at virke for en god Sag.»
Hun udleder deres vildfarende Meninger af
en ustyrlig Könsdrift hos dem. Hun indbilder sig,
eller hun indbilder sine Läserinder, at naar visse
Mänd finder den bestaaende Ordning af Könnenes
Forhold elendig, saa er det fordi den hindrer dem
i at tilfredsstille deres ublu Drifter. Det hedder i
hendes Sprog, at »enten det er Mändenos virkelige
Natur eller ej, saa 1örer der sig for Tiden (!) et
voldsomt Driftsliv hos mange af dem, saa voldsomt
og. saa ustyrligt, at de uden videre Tanke for Föl-
gerne kräver Köuidörna og hele Samfundsordenen
omdannet, blot for at denne ene Drift kan blive
tilfredssfillet.»
Hvis Frk. Grundtvig, der lever i de höje Re-
gioner, blot en eneste Eftermiddag, en eneste Aften,
vilde gaa ned ad Ströget hor i Kjöbenhavn og lukko
sine Öjno vel op, saa vilde hun erfare, att ingen
Mand behöver at kräve Samfundsordenen omdannet
af den Grund, hun er saa elskvärdig at fastslaa,
selv om han, en dobbelt Herkules, skulde önske at
göre et helt hundrede unge og velklädto Kvinders
näre Bekendtskab paa en eneste Dag, Det mangler
under de nuvärende Samfundsforhold ikke paa
Imödekommen fra det smukko Köns Side. De, der
önsker Samfundsordenen omdannet, turde derfor
rimeligvis have andre Grunde dertil end den ene,
der har frembudt sig for Fröken Semkrigg FORE
HL
En sidste Udluftning.
I or Fröken Grundtvigs Öjne viser der sig det
& (& fantastiske Billede af en Frister; för hendes
A Ör Ören lyder hans Ord; det er Hallucinationer
altsammen, men hun synes at tro paa deres Virke-
lighed.
Der foresväver hende noget dunkelt om, at Fri-
steren etstedsfra har rettet en Opfordring til hende og
andre ärbare ugifte Damer om at indlade sig paa et
höjst forvorpent Levnet. Og atter og atter forsikrer
hun os, at det vil hverken hun eller andre ärbare
Damer indlade sig paa. Da det forekommer hende;
at Fristeren har opfordret hende og de andre Vestalin-
der til at begaa noget Uhövisk, spörger hun ham til-
bage som mon egentlig. den almindelige Sundhedstil-
stand mellem Kvinderne vilde blive bedre, hvis alle
de Kvinder, der nu lever kysk, stiftede löse Forbin-
delser?> Hun hävder, at Fristeren byder hende og
de andre stil Bod for et själeligt Savn Tilfredsstillelsen
af Könsdriften i löse Forbindelser» (stadigt de löse
Forbindelser) og hävder at dette er »at give Stene för
Bröd», Og hun taler sig ind i stedse större Hede,
indtil hun naar til »den Modbydelighed og Selvföragt,
Kvinderne vilde föle ved at tilhöre snart en, snart
en anden, de Misgreb, de vilde begaa, idet de kom
til at knytte sig när til en eller anden af de Mänd,
de efterhaanden tilhörte; og for hvem de kun vär et
Redskab.» Man skulde tro, dette var en Skildring af
Tilstandene, som vi har dem; men nej; det skal före-
stille Tilstanden, som den vilde blive, hvis det gik
efter Fristerens Önsker.
Alt dette er nu gennemtrukket med Citatstumper
af hin vidtberömte Snes Linjer af Undertegnedes snok-
som omtalte» Artikel om Arne Garborg, hvor der
ikke findes en Stavelse af alt det Vrövl, der läses ud
af dem, og som de gode Damer hellere i Stilhed skulde
have overvejet end at spilde saa meget Bläk paa dem
uden at rokke en Töddel af deres Indhold.
Dog for hver Gang Frkn Grundtvig har anfört
en Brokke i hin Passus, defekt eller fordwmmet eller
kvalte Längsler eler lignende; udrevet af Sammen-
hängen og indfört i en ny, faar hun Anledning til ny
Deklamation om det sädelige Livs Velsignelser og
Usädelighedens usalige Fölger.
Hun nägter sig intet. Hun vinder den ene Sejr
efter den änden over Fristerens dumt formulerede
Fraser, som hun allesammen laver selv. F, Eks:
Hun siger: »Saa skulde de höjere Ständers ugifte
Kvinder tillige väre fordwmmede! og hävder natur-
ligvis, at de er fuldt saa kloge som de gifte. Men
hvem har sagt det anförte, hvem har kunnet mene
det i denne Almindelighed! Saa meget er vel klart,
at de gifte Kvinder i Reglen har et Erfaringsomraade
af i höj Grad menneskelig og väsenlig Art forud for
de ugifte, og at Mangelen deraf for de sidstes Ved-
kommende kan have vidträkkende Konsekvenser. Men
paa det saa sjusket citerede Sted staar jo intet andet
end at man icke maa tro, Driftlivet lader sig udrydde
Är
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
