Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
Tre polemiska artiklar af Georg Brandes.
uden at Memnnesket (altsaa Mand saavelsom Kvinde)
bliver defekt eller fordummet — en Sandhed, man
skulde tro lige saa uimodsigelig som den er elementär,
For nu tilgavns at före Beviset for at Kvinderne
ikke bör hellige sig til »Könsdriftenss Dyrkelse —
der” tales” med uforanderlig Raahed stadig om den,
aldrig om den Tillträkning, den Sympathi, den Elskov,
den Lidenskab, hvis Ytring den overfor et bestemt
Individ af det andet Kön dog maa tänkes at väre —
spörges der om Mändene »som tilfredsstiller deres
Drift>, er »saa lykkelige?». Og Spörgsmaalet besvares
ved en Henvisning til Schopenhauer, der siges i sin
Alderdom at have prist sig lykkelige over at väre
bleven Drifterne”kvit, dernäst til Strindberg, der har
skrevet en Fortälling Mot betalning og som siges sat
vride sig i Fortvivlelse over Mandens sanselige Af-
hängighed af Kvinden» og endelig til Arne Garborg
med Udraabet: »Er det Lykke at vämmes saadan ved
sig: selv som hans Mänd gör?»
Med andre Ord: Frökenen anförer virkelige og
opdigtede Mänds Vämnmelse red Samlivet med pro-
stiluerade Kvinder mod dem, der istedenfor den: nu-
värende Tilstand: Aglteskab plus Prostitution, direkte
eller indirekte har udtalt Sympatier for en Fremtids-
tilstand, hvor der hyerken vilde findes Tvaängs- og
Foöornuftägteskaber med deres. Maskepi med Kirken og
deres könslige Svineri, eller Prostitutionen med dens
Maskepi med Politiet og dens könslige Svineri, men
hvor Kärligheden betragtedes som eneste Legitimation
og hvor Staten ikke blandede sigi Individernes Köns-
liv uden for at straffe Forbrydelser og for efter Evne
at sikre Börnenes Vel. Men- hvem i al Verden har
vel ”opfordret Damerne til at prostituere sig? Man
har end icke opfordret dem til at göre det literärt.
Naar de ligefuldt gör det, er det ganske af egen Drift.
Fröken Grundtvig maa blot ikke tro, at hun im-
ponerar os anderledestänkende ved den stadige Pukken
paa Kulturdamernes Dyd under den nuvärende Til-
stand. Vi imponeres ikke af Dyden i det reguläre
Vane-Ägteskap, hvor Halvdelen af Damerne föder
Börn i Samliv med en Mand, for hvem de slet ikke
föler, og hvor den af Frökenen bekämpede Könsdrift
altsaa er den eneste Faktor. Vi imponeres ikke af
Dyden hos de ugifte Damer, der saa at sige aldrig
fristes, fordi Prostitutionen i alle dens Former tager
af for Damerne og sikrer dem mod Eftersträbelser.
Og wi imponeras ikke af Renheden i et Samfund,
som er bygget paa disse to Hjörnestene, Ägteskab og
Prostitution och hvis Stadsestue kun er eller synes
ren, fordi Skarnet er fejet sammen i det lige saa store
Pulterkammer. Vi holder overhovedet ikke det for
Dyd, som Frkn Grundtvig kalder Dyd, vi anser me-
get for fuldt berettiget som Frökenen fordömmer, og
vi anser meget for modbydeligt som Frökenen agter.
Men vi taler ikke höjt och ikke meget derom.
Jeg skal sige Frkn Grundtvig hvorfor. Fordi vi
i saa lille og saa uoplyst et Samfund ikke kan det.
Er det aldrig faldet Frkn Grundtvig ind, hvorfor
ingen kvindelig. Stemme hävede sig mod hendes Fore-
drag i Dansk Kvindesamfund og hvorfor end ikke
nogen Mand har fölt Drift til at opponere, då hun
dog maa vide eller ane, at Hundreder og atter Hun-
dreder af Kvinder og Mänd staar paa et ganske andet
Stade end hun? De har ikke gjort det, fordi de ikke
kan, fordi de vilde tabe- mere derved end hele Sagen
er värd. En Lärerinde, der havde modsagt Fröken
Grundtvig, vilde have mistet sine Elever, en Skcole-
bestyrerinde, der havde gjort det, vilde have set sin
je
(CT
Skole gaa til Grunde, en kvindelig Läge vilde aldrig
have faaet Praksis eller have tabt den, hun har. Og
hvad Mändene angaar, saa vilde de se sig truede af -
ganske samme ökonomiske Ruin og ganske lignende
selskabelig Udespärring. De betragter desuden al Pro-
test som örkeslös og frugteslös, De närer i Reglen
ikke: ringeste Haab om at opleve nogen Forbedring i
Tilstandene i dette Land og har af gode Grunde, siden
de kom til Skels Aar og Alder, opgivet Ävret, De
ved, at vil de sige deres Mening, kan de ikke
engang faa den trykt, Og fik de den trykt, blev den
konfiskeret af Politiet. De lader Damerne präke, som
de lader Prästerne präke. De holder deres Mund og
tänker deres.
En säregen Naivitet, som udmärker alle disse
moralske Indläg, er den, som giver sig tilkende i Ven-
dinger som Nutidens sädelige Lighedskrav, den mö-
derne Sträben efter större Sädelighed och deslige. Der
er Ravnekrogsluft i disse Talemaader. Mennesker
heroppe i disse smaa skandinaviske TLande gaar endnu
og bilder sig ind, at det, de laver af Krav og Regu-
lativer paa det könslige Omraade, som paa alle andre,
det er Nutidens, det er den moderne Aands Ytrings-
form, Jeg kan forsikre, at den moderne Evolution
paa dette Omraade foregaar ganske andre Steder i
Verden; man kan finde den i ett Land som Rusland,
men visselig ikke her,
Vi skulde imidlertid tage os iagt for att blive
dummere end vi er. Vi kan ikke godt taale en Yder-
ligere. Decadence. Og hvis vi virkelig i disse smaa
Lande kom saa vwvidt at for os Ordet Dyd, der i
gamle Dage betöd Dygtighed, Tapperhed, Ävne til
at udrette noget godt og nyttigt, skrumpede ind til
at betegne den bare Afholdenhed i könslig Henseende,
saa var vi paa Vejen til at blive dummere end vi kan
taale. Man tänke sig, at vi allerede nästen er naaet
saa vidt i aandelig Henseende, at naar en Fremmed
spörger En: Hvad sysselsätter nu mest Sindene der-
oppe i disse smaa Samfund, hvilke Tdeer og Idealer
har de? saa maa man bide sig i Läben for ikke at
svare: «Jo, vi render rundt og passer paa hverandres
Könsdrift, Vor Hovedsysselsättelse er Bekymringen
for at de andre ikke tilfredsstiller denne deres Drift.»
Skal vi naa til det Punkt at hele vort Aandsliv
gaar op i en Sädelighedspassiar, der er lige saa uän-
ständig som liderlig Snak er det?- Andre Folkeslag
prästerer noget, udretter noget; vi passer paa Hinan-
dens Köns-Moralitet; vi priker könslig Afholdenhed
for hverandre.
Selv höjfrugtsommelige Damer sparer sig ikke,
men vanker i den Tilstand rundt og forkynder de
Ugifte Askesens glade Budskab.
I Sverig, vort störste Land, har man Foreninger
af Damer, der lover hyerandre kun at ville ägte jom-
fruelige Mänd — de faar dem garanterede, som man
garanterer Uhre, kun mangler desvärre Fremtidsgaran-
tien — man har Damekonfederationer, der paavirker
Boghandlerne og forhindrer Udgivelsen af gode, fri-
sindede Böger, man har Professorkollegier som det i
Upsala, der nylig gik frem mod Foreningen Verdandi,
saa det var, som saa man Middelalderen lyslevende
gaa igen; man har Forläggerforbund, som det, der nu
har drevet det saa vidt, at Strindberg ikke mere har
og ikke kan faa en Forlägger.
I Finland havde nylig den uskyldige Geijerstams
Opträden vakt en saadan Forfärdelse blandt Helsing-
fors” Bedsteborgere og Borgerinder, at jeg, da jeg i
April begav mig dertil for at holde ett Par Foredrag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
