Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framål.
305
det bestod i en Erkläring om, at jeg agtede at dra-
ge Artiklernes Forfatter, Hr. G. B., eller eventuelt
Politikens» Redaktör til Ansvar for Domstolene.
’Enhver anden lImödegaaelse fra min Side fandt jeg
overflödig; de, som kjendte baade mit Foredrag og
i»Politikens» Artikler, vilde öjeblikkelig have deres
)om färdig, og de; som först lärte Foredraget at
"kjende- gjennem disse Artikler, vilde blive saa be-
tänkelig ved disses hele voldsomme Tone, at de op-
satte deres Dom, til de selv havde undersögt Sam-
imenhängen. De faa, som blindt fästede Lid til
Artiklernes Beretning, var for faa, mente jeg, til at
igjöre et Svar fra mig nödvendigt.
; Der -fortelles mig imidlertid fra forskjellige Si-
der, at man venter og önsker et saadant, og da jeg
’ogsaa selv har -en Del imod, at hele den Side af
FArtiklerne, som ikke er blot og bart Ukvemsord,
"skal henstaa uimodsagt, vil jeg, skjönt sent og mod-
sträbende, i alt Fald til Dels efterkomme dette Önske
log give en Redegjörelse for Foredragets Maal og
I-Midler — en saglig Förhandling om selve det Spörgs-
| maal, som Foredraget behandler, hörer ikke hjomme
et Dagblad, og det Angreb paa Hr. G. B;s Bevis-
Hförelse og hele Färd, som Artiklerne afgjort opford-
frer til, er det ikke i Öjeblikket min Sag at före.
Altsaa, det er kun et Par oplysende og retledende
Ord, jeg har at sige.
| Foredraget er tkke en Afbandling om fri Kjär-
Hlighed kontra JEgteskab og Prostitution; det er som
sagt fremkommet som Indledning til en Forhandling
inellem Kvinder og har sat sig det begränsede Maal
t bringe fölgende Spörgsmaal til Dröftelse:
Er der hos det store Flertal af Kulturkvin-
der Trang til at faa Kyskhedsfordringen slappet? og
Vilde det väre en Lykke for den enkelte og
for Samfundet, om Kyskhedsfordringen til Kvin-
derne slappedes? ’)
Forhandlingen om dette Spörgsmaal var frem-
kaldt ved en stärk og i en ikke lille Kreds af Kyin-
der almindelig udbredt Fölelse af, at det var urigtigt
af os Kvinder at sladoe Miändene alene — eller saa
godt som alene — forhandle om vor Natur og vore
Drifter og vore Liängsler."’) at det var ikke blot
vor Ret, men ogsaa vor Pligt selv at tage Ordet,
haar der var »Tale om at fastslaa en ny Öpfattelse
af vort Väsen og dets inderste Trang og nye Former
or vör Livsförelse». ’) Ogq dette var og er der Tale
om; jeg er hverken den förste eller den sidste, som
den nyeste nordiske Literatur har fundet og paa-
vist et Lighedskrav, der gaar ud paa at faa Kysk-
hedsfordringen til Kvinderne slappet; dette Krav er
fundet af Hundreder, og dets Forekomst omtales
fra de forskjelligste Sider som en almindelig an-
erkjendt Ting.
Maa jeg anföre nogle Udtalelser i den Retning:
I Nordisk Boghandlertidende 1587, N:r 51,
Skriver Hr. Boghandler, Cand. jur. Gustav Philipsen
li Artiklen »Endnu et Par Ord om det moralske
Ansvar»), idet han gjör Front mod et Angreh baade
paa Forleggere af den moderne Literatur og paa
denne Titeratur selv: »Naar man 22), stöttet
til den store Revolutions Lighedsideer, kräver Kvin-
dens Ligestilling med Manden i Kjönsforholdet"),
’) Disse to Spörgsmaal fremsattes ved Slutningen
af Foredraget som de Punkter, hvorom efter
min Mening Forhandlingen burde dreje sig.
Nut. säd, Ligh, Särtryk. Side 4.
naar Debatten herom spiller en stor Rolle i de lov-
givende Forsamlinger og i det daglige Livs Samtaler,
saa synes det baade nödvendigt og rigtigt, at dette
os alle vedkommende Spörgsmaal dröftes ogsaa i
IAteraturen ”) saa fyldigt og alsidigt som muligt, at
man skildrer de Fölger, hint Krav medförer baade
for Parternes Stilling i Zgteskabet og for Kyskheds-
pligten udenfor dette» osv.
Og i »Socialdemokraten» for 5:te Februar 1887
hedder det i Artiklen »To norske Samfundsromaner»
(Noten under Artiklens tredje Spalte): »Som om
Garborg vilde prädike Afholdenhed for Mändene, og
som om han vilde -stemple dem som wusädelige "),
fordi Samfundet formener dem et rigere Kjärligheds-
liv! Hvad han fordrer, er netop större Frihed og
lige Frihed for begge Kjön”") til at fölge sin Til-
böjelighed og kun föle sig bundon af denne.»
Det vilde väre let at fortsätte Räkken af saa-
danne Udtalelsor, der nävner Lighogskravet som en
almindelig kjendt Foreteelse; jeg har valgt de to
ovenanförte, fordi de skriver sig fra Folk, som er
venlig stemte overfor den moderne Titeratur.
Altsaa: Forhandlingen var fremkaldt ved Er-
kjendelsen af. at det var rejst et TLighedskrav, som
Kvinden burde dröfte, og det var Indledningsfore-
dragets Maal at give Stödet til en Undersögelse af,
hvorvidt dette Krav var saa dybt begrundet i »Kul-
turkvinderness» nuvärende Natur, at det vilde viäre
en Lykke for dem, om det opfyldtes.
De Midler, der i Foredraget brugtes til at faa
en saadan Forhandling i Gang, var dels at opfriske
for Tilhörernes HBrindring den Literatur, der har”
bragt Kravet frem, dels at forme dette Krav i tyde-
lige Ord og endelig at klare de Grunde, der oftest
er fremförte som Stötte for Kravet, og forelöbig
undersöge deres Vist.
Min Opfattelse af Lighedskrayvets Indhold blev
givet i fölgende Ord: »Den ene Tighedsfordring lyder
saadan: Kjönsdriften er uimodstaaelig, ikke blot for
Manden, men ogsaa for Kvinden. Hun har hidtil
ikke väret sig dette fuldt bovidst, har vreret hil-
det i Fordomme og systematisk forkuet paa
Kjönslivets Omraade. = Dette bör förandros.» 9)
Og om Tighedskravets Begrundelse hedder det:
»De vil se, at Lighedsfordringen, som den fremkom-
mer i de Udtalelser, jeg her har givet Dem, be-
grundes paa dobbelt Maade: der söges Stötte for
dens Berettigelse dels i Mandens Natur og. dels i
Kvindens, natt hedder det: Det er nödvendigt
for Manden med hans nuimodstaaelige sanselige Drift,
at Kvinderne — Kulturkvinderne — bliver mindre
kyske, og snart: Det er nödvendigt for Kvindernes
Helbred og Aandskraft, at de opgiver deres Kysk-
hed, som kun er Unatur og Tvang.» 7)
Den ene af disse to Begrundelser, den, som
viser hen til Mändenes nuvärende Natur, er i Fore-
draget kun kortelig omtalt; jeg manglede paa det
Omraade baadej Kunskab og — selvfölgelig — Fr-
faring. Den Smule Kundskab, som dannede Grund-
laget for min korte Omtale,; nävnte jeg Kilderne
til: norske og svenske Romaner og Fortällinger og
en Forhandling i vort Folketing. Og Kundskaben
3) Udhävet af B. G;
’) Udhävet i »Socialdemokraten».
5 Udhävet af BE: G.
") »Nutidens sädelige Lighedskrav», Side 5.
’) Foredraget Side 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
