Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
Brev fra Köbenhavn.
Kvinder, der ikke mangler Evne til at for-
svare hvad de tror paa, er hevet over al
Tvivl, men ligesaa vidst er det, at hos flere
af de for Lighedskravet kempende Damer
har Evnen veret Viljen saa betydeligt under-
legen, at de derved har givet Spotten hvasse
Vaaben i Hieende.
Et Resultat er imidlertid opnaaet, Szede-
lighedssagen er bleven stillet i förste Rekke
mellem Tidens store Spörgsmaal. Den kan
ikke lenger skubbes til Side eller glemmes,
fordi den en Tid lang hver Dag gennem
Pressen möder en, paa ens Vej.
Om dette Spörgsmaals Rejsning vil bringe
Lykke kan jo först Fremtiden vise, naar
Stormen har lagt sig og rolig Overvejelse kan
modne den Sed, der er saaet.
»En revoulutioner Mand» aabnede i »S0-
cialdemokraten» Feltoget mod det »szedelige
Lighedskrav» set fra Frk. Grundtvigs Syns-
punkt. Han forsvarer et friere Könsforhold
og betragter »Fremskridtskvindernes»> Köns-
moral som Synd mod Naturen, svekkende og
ödeleggende baade legémligt og aandeligt.
I Modsetning til det strengere Sedeligheds-
kravs Fordringer fastholder den revoulutionzere
Mand (Hr. Journalist Mayer), at Mennesket
kun nedverdiges naar dets fysiske og dermed
dets sjelelige Liv udsettes for ödeleggende
Indvirkning. Han bruger Filosofen Kants Ord
som Stölte for sin Paastand, der har sagt:
Alt hvad der ikke skader Mennesket er mo-
ralsk».
Hr. Mayers Angreb blev paa alle Punkter
kekt imödegaaet af forskellige Kvinder, der
alle svarede i det samme Blad. Diskussionen
i »Socialdemokraten» förtes i det hele taget,
trods den umaadelige Uoverensstemmelse, der
jo maatte vere mellem de kempende, höjst
humant, uden Spor af personlige Fornermel-
ser og uden Forsög paa at göre en saa al-
vorlig Sag til Genstand for Spot eller Löjer.
Heller ikke forsögte nogen af Deltagerne
at skjule det personlige jeg bag Anonymitetens
Skermbradt.
En saa loyal Fremgangsmaade har »Po-
litiken» ikke altid fört i denne Strid, der nu
i tre Maaneder har raset i dens Spalter mod
Frk. Grundtvig og hendes Meningsfeller. De
fleste Angreb har våeret anonyme, Som smaa
surrende Myg har de kredset om det »sede-
lige Lighedskrav», sögt og af og til fundet
smaa Latterligheder, lidt uovervejede Udtryk,
lidt Mangel paa Logik hos de Kvinder, der
med Tro paa, at det er den gode Sag de
kamper for, har slultet sig til Frk. Grundt-
vig og givet deres Navn som Borgen for, at
de har gjort det i fuldt Alvor.
Man behöver blot her at nevne Fru
Aggersborg og Fröken Sannoms Smaastykker
i »Kvinden og Samfundets» Maj-Hrefte. Begge
disse Damer har udtalt deres Mening om
Sedelighedsspörgsmaalet, set fra et kristeligt
Standpunkt, Frk. Sannom slutter sin Artikel
med den vistnok temmelig overflödige Beken-
delse, »men Engle ere vi (Kvinder) alligevel
ikke.»
Denne, man skulde synes höjst uskade-
lige Udtalelse bevirkede dog et ingen ringere
end »Lucifer» i egen satanisk Majestret steg
op fra Underverdenen for i Artiklen »Engle»
at göre disse uskyldige Vesener til Skive for
sit spillende Vid.
»Engle> kom som de Stormfugle, der
forkynder Uvejrets Udbrud.
Neste Dag den 7:de Juli fulgte allerede
Artiklen »det 8:de Bud» og 9:de Juli »en
sidste. Udluftning.>
Disse Artikler af vor berömte Kritiker
G. B. er hele den skandinaviske Leeseverden
saa bekendte, at jeg ikke yderligeri vil dvele
derved.
Her sloge de ned som Lyn og
Kvindesagens Tilhengere i to Lejre.
Alle dem, der indtog en mere fremskudt
Stilling i Forholdet til Sedelighedsspörgsmaa-
let rustede sig og droge i Kampen for den
Fane, hvis Merke for dem betöd Sandhed
og Ret.
I Morgenblaget for 38 Juli imödegik Frk.
Grundtvig G. B:s Angreb paa forskillige Punk-
ter og til hende slutter sig senere Frk, Kir-
stine Fredriksen, Björnstjerne Björnsen, Over-
retssagförer Svend Högsbro og flere med fuld
Sympathi.
De forsvarer alle Kvindens Ret til aabent
og nalurligt at dröfte Séedelighedsspörgsmaalet,
fordi dette Spörgsmaaler et af dem, der ligger
Kvindens dyreste Interesser nermest.
I Modstetning hertil retter »D.» i Poli-
liken for 25 Juli og senere »Fru Sophie
Kauffeldt>, »en af de tretten»> og en kvinde-
lig Lege» skarpe Bebrejdelser mod >»Dansk
Kvindesamfund>», fordi det har stillel Sede-
lighedsspörgsmaalet saaledes i Forgrunden at
Kvindesagens mere praktiske Interesser der-
ved trienges tilbage.
Senere udvikledes Striden jo nermest
spaltede
til en polemisk Tvekamp mellem D:r Brandes -
og Björnstjerne Björnsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
