Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
Brev fra Amerika, — Boganmealdelse,
oss, huru en genom sin fullkomliga likgiltig-
het förutsättningslös kvinna utvecklar sig tili
en lågsinnad och lumpet sjelfvisk karaktär,
så kunde hon knappast lyckas bättre, än hon
nu gjort i alldeles motsatt syfte.
Elna Tenow.
vv
Brev frå Amerika.
ä
Jenny Lind.
Denne Sirius mellem de syngende »stjer-
ner» har forladt denne jord. Det melder
The Woman’s Journal i dag. Alle jordens
blade vil melde det.
»A star» kaldes her i Amerika den rang
blandt de kvindelige sangfugle, som i Europa
néevnes prima donna. Hvem vilde vove at
nevne Jenny Lind således? En syngende
stjerne var hun — er hun. Vi må nu löfte
vort blik till stjernerne for at fölge hende i
tanken.
Hun sang aldrig i Paris, og, såvidt jeg
ved, ikke i noget af de romanske folkeslags
lande. Hendes genius var nordisk; den var
af seraflisk höjde och renhed; hun fölte vel
al den af disse nationer ikke vilde kunne
opfattes.
Vistnok ejer Italien, i Dantes Beatrice,
og Frankrig, i Jeanne d’Arc, billedet af en
kvindelig seraf; forestillingen om serafisk kvin-
delighed er således ikke ganske fremmed for
disse folkeslag. Men opfalningen af det kvin-
delige er i nutiden så dybt sunket, at Jenny
Lind ikke vilde blive forstået udenfor den
nationalitets-gruppe hvortil hun hörte: den
germanisk-angelsaksiske.
Jeg mindes det strengt jomfruelige ud-
tryk i hendes ansigt da jeg så og hörte
hende förste gang. Det var ved en concert
i ridehuset i Köbenhavn, 1846. Hun var 24
år, i sin berömtheds förste glans; jeg var 19
år, og fyldt med al den ild som den alder
kan rumme. Jeg så hende komme frem ge-
nem orkestret, i en lyseröd silkekjole; hun
blev större og större, og forekom mig at vare
af overmenneskelig störrelse da hun stod fo-
ran. os på platformen.. Hun stod med ned-
slagne ögne. Idet hun begyndte at synge
slog hun öjnene op: »Crudele» var det för-
ste ord jeg hörte af hendes mund. Sidst sang
hun »dalpolskan», Hun satte sig ved flyge-
let og accompagnerte sig selv. »Hör du
lilla flicka på ett ord> — »Nej det vill jag
ej, nej det vill jag ej» — fyldte mine ören,
og en brendende fölelse af begeistring fyldte
mit bryst, da jeg forlod concerten.
Neste gang jeg så og hörte hende var
ved en musikfest i Disseldorf i Mai 1854.
Hun sang hovedpartiet i Schumanns »Para-
dies und Peris. Jenny Lind var dramatisk
sangerinde selv på en concert. Således her;
hun sang ikke alene partiet, men hele hen-
des person var den fantasi-skikkelse som dig-
teren havde skabt. En krands af svanedun
gav aldeles virkningen af en måneskins glo-
rie om hendes hoved. Hendes’ skikkelse
gjorde indtrykket af et billede af Rafael.
Det fortryllende naturspil indtrådte, at
en nattergal satte sig på glastaget over con-
certlokalet og sang sammen med Jenny Lind,
Den tyske nattergal sang duet med »den
svenske nattergal».
Det siste hun sang ved musikfestens
sidste aften var »die Adlerarie» taf Haydns
»Sehöpfung>. Den slutter: — »wenn die
Menschen nicht ihre Engel hätt!» Hendes
föredrag og det hele udtryk af hendes per-
son var som en flugt mod overjordiske regi-
oner.
Kéere svenske söstre, faar jeg lov al
legge denne lille krans paa eders store lands-
mandindes sarkofag?
Boston den 5:te Nov 1887.
Ådasta Hansteen.
Tv
Bogandmeldelse.
Norske Döbenavne af Bernt Stöylen, Kristiania
I Kommission hos Alb. Cammermeyer.
Forfatteren har med dette Arbejde for-
sögt at böde paa Savnet af en Fortegnelse
over de fleste egentlig norske og fremmede
Döbenavne, som bruges i Norge; men han
yttrer i sin Fortale at Bogen hverken gjör
Krav paa Fuldstiendighed eller videnskabelig
Nöjagtighed, eftersom der ved et saadant Ar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
