Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
TLz
voxet op under forhold, hvor det triste og
tunge har haft overvägt. Han skildrer selv
sit födested i Skien ».... Jeg er födt i en
gård ved torvet, Stockmanns gård, som den
dengang. kaldtes. Denne gård lå lige imod
sirkens forside med den höje trappe og det
nseelige tårn. Til höjre for kirken stod
hyens gabestok og til vyenstre lå rädstuen
med arrestrum og »dårekisten ... .> 0.8. V.
Af naturen indesluttet, deltog han ikke
i sine jävnåriges lege; for ham lå der langt
större tilträkningskraft i den omtalte gabestok
og i rådstuen med alle dens formodede skumle
gädefuldheder.
Skien, en jäyn liden trälastby, der den-
gang knapt havde 3000 indbyggere, var ellers
livsglad og meget selskabelig, og det ibsen-
ske hus hörte ved sin situation og sine fa-
milieforhold til aristokratiet, thi byens ind-
byggere deltes efter formueomständighederne
i to kaster: Embedsstanden og de velhavende
gamle familier; resten var plebejere.
Da Henrik Ibsen var otte år gammel,
var familiens velstandsliv forbi: Paderen falle-
rede og familien måtte leve i trange kär.
En tarvelighed, der stod i den skarpeste mod-
sätning til den tidligere glans, De nye for-
hold kastede også sin skygge på Henrik Ibsen.
Bevidstheden om den sociale klöft mellem
fattig og rig var en omständighed, som särlig
bidrog til at udpräge hans sociale revolutio-
näre instinkter.
I sextenårsalderen blev han sendt til
trimstad apothek for at gennemgå den pharma-
ceutiske läretid, og der blev han til sit 22de
år. Opholdet i denne fläkke har Ibsen selv
givet en skildring af i fortalen til anden ud-
gave af »Catilina»; og det er med sand. for-
nöjelse man läser, hvorledes han, den stil-
färdige apothekerdiscipel, gik svanger med
dristige fremtidsplaner. - Pharmaceut vilde
han ikke nöjes med at väre, han vilde väre
student, studere medicin. Samtidig begyndte
hans digteriske ävner at give livstegn fra sig,
og da- februarrevolutionen i 1848—49 satte
hele Europa i uro, grebes også han af bevär-
gelsen, og han tog med ungdommelig varme
parti for dem, som kämpede for friheden.
Disse stemninger giver sig luft i glödende digte,
hvilke henledede opmärksomheden på ham.
»= Men det var dog et stift stykke, at sådan en
grönskolling af en apothekerlärling vovede i
voxne folks påhör at tale om ting, som ikke
engang de dristede sig til at have en mening
om». Herved kom han i opposition til sine
omgivelser; men med seig trods böd han spids-
börgerne stangen.
Denne lille lokale fejde var jo billedlig
set, som en storm i et glas vand, men beteg-
nende nok for Ibsen og forklarer hans senere
forhold til »Samfundet».
Henrik Jeger forklarer videre, hvorledes
Ibsens opfatning af forholdet mellem individ
og samfund — der på grund af dets seneres
tilböjelighed til at göre sig skyldig i overgreb
imod den enkelte; idet samfundet stadig har
en tendens til at anvende sin regulerende
indflydelse på områder, der er det uvedkom-
mende. Det har tendens til at fastsätte love
og regler for individet på felter, hvor dette
har ret til at väre sin egen herre — bliver
et modsätningsforhold, der senere så klart
har lyst frem gennem hans bedste värker.
Henrik Ibsens begejstring samler sig så
i dramaet om Sallusts »Catilina», den gammel-
romerske samfundsanarkist, til hvis historie
Henrik Ibsen var nået i sine forberedelser
til studentexamen; men Ibsens Catilina blev
närmest en politisk, moralsk revolutionär.
Det billede af den tyveårige Henrik Ibsen,
som »OCatilina» giver, er ikke tilsträkkelig.
Henrik Jeger har väret så heldig at opdrive
nogle digte (ialt 26), fra samme periode,
hvilke. på den interesanteste måde udfylder
det. Hans sygelige mistvivl om sin digter-
ävne og, om lykkens vexling, har i disse ly-
riske udbrud fundet en ejendomlig betegnende
form.
Andet afsnit omfatter Ibsens ophold i
Kristiania, hvor han kort efter sin student-
examen fik sit lille drama »Kämpehöjen», en
upersonlig studie efter Oehlenschlägers nor-
diske tragedier, opfört på Kristiania theater.
Ibsen var en tid deltager i den begyn-
dende- arbejderbevägelse og medarbejder ved
det förste socialistiske blad i Norge: Det var
Marcus ’Thrane, som i tilslutning til februar-
revolutionen, havde begyndt at rejse arbejder-
bevägelsen og som i student T. F. Abildgaard
havde fundet en ivrig tilhänger. Abildgaard
indviede Ibsen og dennes ven Schulerud i
bevägelsen.
Ibsen havde ikke noget klart begreb med
hensyn til de socialistiske ideer; og planerne
vare altfor fantastiske og det hele tåbelig an-
lagt. Men bevägelsen tiltalte ham, fordi der
var liv og färt i den. Efter en tids forlöb
bleve — lederne = arresterede, medens Ibsen
slap uskadt fra affären, idet avisens faktor
reddede ham ved sin åndsnärvärelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
