Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
195
mod de forenede, vare elendige og bleve misan-
troper gennem elendigheden.
Bevistheden om at ägteskabet er uoplöse-
ligt, driver den stärkeste af alle drifter til
egensind; og gör kontrahenterne tyranniske
mod hinanden, når de vide at deres offer er
uden beskyttelse.
Dersom denne
sat på en rationel basis, skulde enhver blive
overbevist om, at den sädvanlige ligegyldighed
og modvilje, skulde ende med separation, og
»binden sammen» blev |
således töjle denne farlige disposition (driften).— |
Prostitution er en naturlig fölge af ägte- |
skabet med alle dets fejl. Kvinder, som for
ingen anden forbrydelse end at have givit efter
for en naturlig attrå, blive med grusomhed
berövede samfundets värn og sympathi, og
dette er mindre tilgiveligt end et mord;
ligesom den straf hun får, som dräber sit barn
for at undgå vanären, er for intet at regne
mod det kvalfulde, modbydelige og pestägtige
liv til hvilket de prostituerade ere uigenkalde:
lig dömte.
Når en kvinde har bukket under for sin
skröbelige natur, strax erklärer samfundet hende
krig, ubönhörlig og evig krig. Hun bliver den
tamme slave, får ej lov at bruge repressalier.
Samfundet har lov at förfölge hende, hendes
er pligten at tåle og lide. Hendes tilvärelse
er forfärdelig. Foragt og hån möder hende
fra alle sider, og sluttelig dör hun efter en
tärende sygdom. Dog hvad gör det! Hun var
den brödefulde, den strafskyldige, — og sam-
fundet!? Bevares vel, det er den rene dydige
matrone, som kaster hende som et misfoster
fra sit uplettede bryst.
Samfundet hävner sig på sine egne for-
brydelser! Det er beskäftiget med at sige sit
anathema over forbrydelsen af idag, hvilken
det igår med al iver lärte sig. — — — —
Et mod den menneskelige lykke mere
fjendtligt system end »tvangsägteskabet», har
näppe kunnet tänkes. Og for at en naturlig
og passende ordning af de könslige forbindel-
ser skal kunne tilvejebringes, holder jeg absolut
på »det ved lov previligerede ägteskab»s op-
hävelse.
Jeg påstår ingenlunde at overgangen vil
blive lovende. ”Tvärtimod! Det viser sig i
slägtskabet mellem foräldre og börn, at denne
forening i almindelighed består länge og frem-
for alle andre, bärer präg af selvforsagelse og
ädelmodighed; og måske gör denne omständig-
hed det vel tidligt at dröfte spörgsmålet, men
hvad som fölger efter ägteskabets ophävelse
bliver naturligt og rigtigt, fordi valg og for-
andring bliver fri for al tvang.
Faktum er at religion og moral, som de
nu hävdes, i virkeligheden udgör en praktisk
ledetråd for elendighed og träldom.»
Så langt Shelly!
Som man ser er det samme idé hr Gar-
borg forfägter.
Imidlertid overser han en yderst vigtig
omständighed, hvilken Shelly dog berörte,
| nämlig kärlighedens konsekvenser: börnene.
Det er jo muligt at hr Garborg hertil
svarer: Naturligvis sälte vi disse idéer 1 for-
bindelse med ganske andre samfundsformer,;
således at börneforsörgelsen bliver et fällesan-
|| liggende ce: den socialistiske samfundsordning,
hvilken flere filosofer have foreslået. Eller
hr Garborg er Ny-Malthusianer og med pre-
ventive midler begränser produktionen.
Alt nok, Hr Garborg holder ikke på könslig
selvbeherskelse; han siger: »Når de unge orga-
nismer har nået sin modenhed og når kärlig-
| hedens dragelser begynder at göre sig gäldende
med kraft, da skal der ikke präkes selvbe-
herskelse länger for dem, da skal de unge
mennesker gifte sig og väre lykkelige.»
Det skulde väre rarl at få vide hvorpå
de skulle gifte sig.
Leve af kärlighed og kildevand kunne
de ikke, og det er kun et meget forsvindende
fåtal, som ved den tid da »kärlighedens dra-
gelser göre sig gäldende,» ere i så gode ökono-
miske omständigheder, at de kunne sörge för
flere end dem selv.
Desuden begynde disse dragelser, som
kendt, allerede ved 15—16 års alderen.
Visselig slutter hr Garborg sin artikkel
med at sige, at opdragelsen bör anlägges på:
»at styrke selvfölelsen hos kvinde som
mand;
at styrke mand som kvinde i den gen-
sidige respekt;
at styrke kvinde som mand i gensidig
forståelse.»
Selvfölgelig; men han tillägger:
sal lade den sandhed fra barnsben gå de
unge i blodet, at alt fölger naturens lov, og
at synder mod den lov aldrig forlades.»
Altså med andre ord, at driften, den
drift, naturen selv har nedlagt i os, er hellig,
ikke må hämmes!
Ganske vist er könsdriften en biologisk
kendsgerning; den spiller en stor rolle i såvel
individets som samfundets liv, men driften,
som den nu ter sig, er — udartet —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
