Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REISEN GJENNEM KARA-HAVET.
155
Kanske var ismasserne imens drevet fra og hadde
åbnet vei. Her kunde vi ikke stanse.
September kom med stille vemodigt sneveir; det
øde trøstesløse land med sine låve afrundede høider
blev mere og mere snedækt. Det gjorde ikke sindet
lysere, at se hvorledes vinteren nu sagte og lydløs
holdt sit indtog efter en altfor kort sommer.
Den 2den september var kjelen endelig færdig,
friskt vand blev fyldt på fra sjøens overflade, og vi
gjorde os klar til at gå. Mens dette stod på, tog
Sverdrup og jeg en tur i land for at se efter ren.
Landet var nu helt snelagt, og hadde det ikke været
for det kramme føre, så hadde vi godt kunnet bruge
ski. Som det var, vassed vi os bra trætte i den tunge
sne, uden at se så meget som et spor efter dyr af
noget slag. En forladt verden. Trækfuglene var for
det meste allerede drad mod syd; vi hadde mødt
småflokker af dem ude på sjøen; de holdt på at
samle sig til toget mod sollyset, og bragte en
fattig sjæl til at ønske, han kunde sende bud og
hilsen med dem. Bare nogen enslige tyvjoer og
måker var vort selskab nu. En ensom efternøler af
en gås fandt jeg og siddende på iskanten, en dag
jeg var ude.
Om kvelden gik vi sydover; men fremdeles fulgte
dødvandet os. Efter Nordenskiölds kart skulde det
bare være 20 kvart-mil ned til Taimyr-sundet; men
dem holdt vi på med hele natten. Farten var
mindsket til omtrent en femtepart af hvad den ellers vilde
været. Det var først klokken 6 på morgenen (3dje
september) at vi kom ind i noget tynd is, som fik
skrabet dødvandet af os. Overgangen var følelig. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
