- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Første del /
159

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

REISEN GJENNEM KARA-HAVET.

159

nok af sæl; men jeg var ræd for at sinke «Fram»,
hvis der skulde åbne sig udsigter til at komme frem
andensteds. Mod en sterk vind arbeided vi os da
hjemover og nådde endelig næste morgen om bord i
«Fram». Og det var ikke for tidligt; for snart brød
uveiret løs for alvor.

Om Taimyr-sundets farbarhed sier Nordenskiöld,
at det er «enligt lodningar af löjtnant Palander, så
besväradt af stengrund och våldsamma strömmar, att
det knappast är rådligt att segla genom detsamma,
åtminstone ej innan det blifvit fullständigt uppmätt,
samt tidvattensiakttagelser blifvit verkstälda för
be-dömande af strömrnarnes vexlande riktning»
(Vega-expeditionens vetenskapliga iakttagelser, bd. I, s. 152).
Disse erfaringer må være gjort længer inde. Der vi
trængte frem, var farvandet rent, og så langt jeg kunde
øine videre, så det fremkommeligt ud; men vi var
neppe så langt øst som Palander. Jeg var bestemt
på, hvis det blev nødvendigt, at prøve at trænge
igjennem med «Fram». Den 5te september bragte
snefok og stiv kuling, som stadig øged. Ud over
kvelden tog det vældige tag i riggen, og vi glæded
os ved at være om bord; idag skulde det ikke blit
let at komme tilbage med båden. Jeg likte mig
ellers ikke. Vistnok var der udsigt til at denne vind
kunde ruske lidt op i isen nordenfor, og vistnok
hadde gårsdagens erfaringer git mig håb om i
nødsfald at trænge gjennem sundet her; men nu førte
vinden stadig større ismasser ind forbi os, og det var
i det hele tat foruroligende, at vinteren så ud til at
nærme sig mere og mere; den kunde let komme for
alvor, før gjennemgang blev åbnet. Jeg søgte at for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/1/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free