- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Første del /
214

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214

FRAM OVER POLHAVET.

måne den 9de, netop første dag det var skruing. Da
var det lige over middag vi merked det; men det er
kommet senere for hver dag, og nu skruer det
klokken 8 om kvelden.»

Den tanke at skruingen for en væsentlig del
har sin grund i tidevandsbølgen, er allerede før
gjentagne ganger fremsat af forskjellige polarfarere. Under
«Fram»s drift hadde vi bedre leilighed end de fleste
til at studere denne foreteelse, og det er efter vor
erfaring utvilsomt at tidevandet i stor udstrækning
fremkalder bevægelse og skruing i isen. Især er
dette tilfældet ved springflod, mest ved nymåne,
mindre ved fuldmåne. I mellemtiderne var der som
regel liden eller ingen antydning til skruing. Men
denne tidevandsskruing optrådte dog ikke hele tiden
under vor drift. Det var særlig første høst, mens vi
var i nærheden af det åbne hav nord for Sibirien, og
det sidste år, da «Fram» nærmed sig det åbne
Atlanterhav, at den kunde iagttas; i det indre af
polar-bassinet var den vanskeligere at påvise. Skruingerne
optræder her mere uregelmæssig, og skyldes
væsentlig vindene og den isdrift som derved fremkaldes.
Tænker man sig disse umådelige ismasser i drift i
en bestemt retning, og de så pludselig møder
hindringer — f. eks. andre ismasser som er stanset,
eller endog sat i drift i modsat retning, af en
vind-forandring i fjernere strøg — da er det let at skjønne
at et voldsomt pres må opstå.

En slig skruing er unegtelig et vældigt skuespil.
Man føler sig som man stod ansigt til ansigt med
jætter, og det er ikke under at frygtsomme sjæle lar
sig imponere, og tror at alt må bøie sig; for når

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/1/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free