- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Første del /
386

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

386

FRAM OVER POLHAVET.

for at nå til en fedtskove som lokker altfor fristende
på bunden, sætter sig fast, så den ikke får boksen af
igjen, og så med dette futeralet over hodet tumler i
blinde bortover isen, og gjør de underligste fagter for
at bli det kvit, til stor munterhed for os som ser på.
Trætte af dette arbeidet på søppelhaugene strækker de
til slut sine runde pølsekropper pæsende i solen, og
blir det for varmt der, søger de skyggen. Før
middag bindes de igjen. Men «Pan» og andre ligesindede
sniger sig gjerne lidt før den tid afsted, og gjør sig
usynlige bag et iskoss; en ser bare et hode eller
nogen ører stikke lurende frem her og der. Vil en
hente ham, hænder det at han knurrer, viser tænder,
eller tilmed glefser, så lægger han sig plat ned og
lar sig slæbe til fængslet. Resten af døgnet tilbringer
de så med søvn og med at puste og pæse i den
svære varme, som rigtignok endnu er et par
kuldegrader. Ret som det er istemmer de et hylekor, så
det sikkert må høres i Sibirien, og trætter og kjekler
til ulddotterne fyker. — At hundene er flyttet ud på
isen gjør at vagten nu får den tunge pligt at holde
sig på dækket om natten, hvad der ikke har været
skik før. Men det er nok at bjørnen én gang har
været her og drad afsted med to af vore kostbare
dyr.»

Den 31te juli forøged «Kvik» igjen vort samfund
med elve hvalper. Den ene var imidlertid en
vanskabning, som straks blev dræbt, og et par af de
andre omkom noget senere; men de fleste vokste op
og blev staute prægtige dyr, som endnu er i live.

Af oplevelser hadde vi i denne tid få eller ingen,
naturligvis med undtagelse af de forskjellige merke-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/1/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free