Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
( FRAM OVER POLHAVET.
Efter en uges arbeide var murene til vor hytte
færdige. De var ikke høie, knapt tre fod; men så
hadde vi gravet os lige så meget ned i jorden, så det
skulde bli høide nok til at stå der inde, mente vi. Nu
gjaldt det bare at få tag over; men det var ikke så
greit. Det eneste materiale vi hadde var altså den
stok vi hadde fundet, og så hvalrosskindene. Stokken,
som var sine tolv tommer tyk, fik Johansen til slut
hugget over med vor lille øks efter en dags arbeide,
og med ikke mindre slit fik vi rullet den opover uren
og frem til sletten; den blev lagt på taget som mønsås.
Så var det skindene; men de var stive og frosset fast
til kjød- og spækhaugene som de dækked. Efter
langt stræv fik vi dem endelig løs ved at bruge kiler
af hvalrostand, sten, og træ. At fragte de svære
skind den lange veien til vor hytte var ikke lettere;
vi rulled dem, bar dem, trak dem, og til sidst gik da
også det. Men det sværeste af’ alt blev at få de frosne
skind strukket over hytten. Med de tre halvskind gik
elet så nogenlunde, vi kunde med nød få bukket og
bændt lidt på dem; men den fjerde halvdel var
fuldstændig hårdfrosset — vi måtte finde et hul i isen og
sænke det i sjøen for at få det optint.
Jeg syntes det næsten var ængstende at vi i
denne tid ikke så eller merked noget til bjørn — det
var jo den vi skulde leve af vinteren over; de seks vi
hadde fåt vilde ikke forslå langt, Jeg fandt det ellers
forklarligt nok, da fjordisen, som bjørnen helst holder
til på, jo hadde reist sin vei den dagen vi holdt på
at drive til havs med hvalrossene, og jeg mente at
når nu isen la sig, måtte der komme bjørn igjen.
Det var unegtelig en lettelse da jeg en morgen (den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
