Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
FRAM OVER POLHAVET.
«Så er det da første juledag. Nu er det
familiemiddager der hjemme. Jeg ser de værdige gamle
familiefædre stå smilende og hyggelige i døren og ta
imod barn og oarnebarn. Ude falder sneen blødt og
stille i store fnokker; ungdommen stormer frisk og
rødkindet ind, tramper sneen af sig i gangen, rister
overtøiet og hænger det op; så bærer det ind i stuen,
hvor det knitrer lunt og koselig i ovnen, og
gjennem vinduet ser en snefnuggene falde der ude og
lægge sig på julebåndet. Fra kjøkkenet dufter det
liflig af steg, og inde i spisestuen er et langt bord
dækket til en solid gammeldags middag med god
gammel vin. Hvor det alt er godt og hyggeligt! En
kunde bli syg af længsel efter hjemmet . . . Men
vent, vent! Når sommeren kommer —I»
«Huf, veien til stjernerne er både lang og
tung.»
«Tirsdag den 31te december. Så svinder også
dette år. Underligt var det; men alt i alt var det dog
kanske godt.»
«Nu ringer de ud det gamle året der hjemme.
Vor kirkeklokke er den isnende vind, som uler over
bræ og ismark, uler i vildskab, så den hvirvler
sne-roket op i sky på sky, og soper det ned over os fra
fjeldkammen der oppe; langt inde i fjorden kan vi se
sneskyerne jage over fjordisen’for vindkastene:
snestøvet glitrer i måneskinnet. Fuldmånen seiler stille
og langsomt fra det ene år over i det andet. Den
skinner både over onde og retfærdige, ænser ikke
årsskifte, savn, og længsler. — Ensom, forladt,
hundreder af mil borte fra alt en har kjær — men
tankerne farer travelt på tause veier .... Atter vendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
