Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I VINTERHI.
293
os til alt det gode fremtiden gjemte til os. Johansen
blev en gang spurt, nu efter at han var kommet hjem,
hvordan vi to hadde hat det om vinteren, om vi kunde
klare os for at bli uvenner; for det skal jo være slemt
o
■tit bli slig isolert, to mand sammen alene. «A nei,»
svarte han, «vi blev nå ikke det; det eneste var at
jeg har den uvanen at snorke når jeg sover, og da
spændte Nansen til mig i ryggen.» Jeg kan ikke
negte at det hændte; jeg gav ham adskillige velmente
spark i den anledning; men han vred bare lidt på
sig, og sov trøstig videre, for at fortsætte i en anden
toneart,
Slig var det vor tid gik. Det meste af den
forsøgte vi dog at sove bort, og det hændte at vi drev
det til 20 timers søvn i døgnet. Hvis nogen endnu
svæver i den gamle vildfarelse at skjørbug skal
skyldes mangel på bevægelse, da er vi et levende bevis
på at så ikke er tilfældet; for den hele tid hadde vi
den ypperligste helbred. Efter hvert som lyset nu
med våren vendte tilbage, fik vi jo mere lyst til at
være ude. Nu var det heller ikke altid så koldt.
Så var det også det at tiden til opbruddet nærmed
sig, og det blev noget af hvert at gjøre med
forberedelser og sligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
