- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
445

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FRA 15. AUGUST TIL 31. DECEMBER 1895.

445

Næste dag blåste det først en kuling af sydøst
med regn. Men kl. 6 løide vinden af og gik sydlig,
og kl. 8 begyndte det at slakke adskillig mer op i
råken. Da det nu blev bedre plads, gik det også
ganske raskt med at skjære os vei i nyisen, og inden
middag var «Fram» halt ind i bugten og fortøid i
den vinterhavn som vi alle håbed måtte bli dens
sidste.

Ved Nansens og Johansens afreise beholdt vi 7
hunder igjen om bord: Tispen «Sussi», samt de 6
yngste hvalper: «Kobben», «Snadden», «Bella»,
«Skvint», «Axel» og «Boris».

Den 25de april nedkom «Sussi» med 12 unger.
Vi hadde laget et koseligt lidet hus til hende på
dækket, og trukket det med renskind.

Om morgenen kom Pettersen ned og fortalte at
«Sussi» løb omkring på dækket og peb og bar sig.
Mogstad og jeg gik da op og stængte hende ind i
huset, hvor hun så straks fik en unge. Senere på
dagen fandt vi en ihjelfrossen hvalp på dækket. Hun
hadde altså begyndt forretningen før vi kom op
om morgenen. Da vi ud på eftermiddagen fik se at
der stadig kom flere og flere borgere til verden, og
vi frygted for at moderen ikke formådde at varme
dem alle, tog vi og flytted hele familien ned i salonen.
Alle hvalpene var store og vakre, de fleste ganske
hvide, og så ud til at bli små «bjelkier», som
samojederne under ett kalder alle hvide hunder. De
vokste og trivdes udmerket som salonpassagerer, og
blev dægget og kjælt for af alle. I salonen holdt de
hus en måneds tid, men så anbragte vi dem i det
omtalte hus på dækket. Da de hadde været der oppe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free