Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
luft... Hun var min Harmonisation — desværre ikke
helt, ikke rent nok ... og nu klinger den ensomme Melodi
endnu mere ensomt og trist og gudforladt hen
gjennem min forødede Tilværelse.
* (Aften.)
–Hvis det endda havde været en rigtig
Kjærlighed! Men det er det latterlige og umulige i min Ulykke,
at jeg elskede ikke engang.
Ikke å la Romeo. Ikke å la Werther. Det er det fæle
ved at være over 30 Aar: at ens Kjærlighed ikke længer
er blind.
Jeg var ynkelig forlibt, men mine Øine var aabne.
Jeg saa med lidelsesfuld Klarhed alle hendes
Manque-ments, alt hvad der var iveien. Om jeg kunde gjøre min
sidste grusomme Dumhed ugjort, og om jeg aldrig saa
sikkert vidste, at hun elskede mig ... vilde jeg ? turde
jeg ? — Jeg tror ikke. Skjønt–Ja, men hvis Sagerne
stod som dengang? — Nei. Jeg var ikke Mand nok;
jeg véd det. Det er en smertelig, syg, spaltet
Kjærlighed, en Opløsning i mit Væsen; Sanser og Sjæl fangne
og betagne, men Bevidstheden kold, klar, spotsk, —
skamfuldt-forbitret over selve denne Betagethed, som
jeg dog ikke kan overvinde.
Hvem forstaar sligt? Hvem blandt alle disse
grov-huggede, tætvoxne, naive Matrosnaturer og Bohemer,
Georg Jonathan iberegnet...
Til syvende og sidst forstaar jeg det jo ikke selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
