Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alle Menneskehytter
stille til Vintren sig stænger.
Bonden bjerger den sidste Potet,
kan ikke vente længer.
Løvet drysser fra Grenene ned
som døende Sommerfugle.
Bjørnen søger sin Hule;
nu vil han have Fred.
Sommertøiet vi slænger;
snart kan vi vente Sneen.
Ingen Landturer længer!
— Nu gaar vi paa Kafeen.
Maa jeg faa se den sidste Avis?
Hvad gjør man i Parlamentet?
Intet? Det har jeg ventet.
Hvad skriver man fra Paris? —
Man kunde blive bange
og tro, at Livet tabte.
Men tænk blot paa de mange
Frø, som Sommeren skabte.
Man bærer Høstens Melankoli,
bare ei de blir glemte ...
Nu ler de, stille og gjemte:
«Vi lever over, vi!» —
vn.
Jeg begyndte at faa det bedre nu; men det havde
Vorherre altsaa opdaget, og følgelig lod han naturligvis
denne blege Pige med Haartufserne svinge om Hjørnet
af Kirke- og Karl Johansgade akkurat i samme Øieblik,
som jeg — i modsat Retning — ogsaa skulde passere
dette farefulde Hjørne. Hun saa mig ikke, naturligvis;
og selv om hun havde set mig? hvad er jeg for hende?
En snurrig Pratmager, en underlig Fyr ... Nei da. Men
jeg saa hende — Gud véd hvorledes; for jeg har en me-
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
