- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
37

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(Samme Dags Aften.)

En egen Tilstand den, naar man vaagner efter en vond
Rangel —: denne Forestilling om en meget lang og
smidig Kaarde, som synker ganske langsomt ned i mit
Bryst, lodret og sikkert, midt gjennem Hjertet. Jeg ser
den; jeg føler den paa en Maade, og det gjør saa godt.
Svaler, husvaler. En stor, hvid elegant Haand med
Brillantringe som funkler sidder oppe ved Fæstet og
fører den, sikkert og støt, langsomt og behageligt; men
nogen Arm er der neppe.

Denne Forestilling vexler med den anden —: det er
en Art Halshugningsmaskine, formet som en stor
Brødkniv; og under denne Kniv — en meget bred Kniv,
blank, tynd, hvislende kold, og saa hvas at den synker
gjennem Kjødet af sig selv næsten — ligger altsaa min
Hals; og en Kvinde, en ældre, hyggelig, husmoderlig
Kone staar og skjærer denne Hals over, langsomt,
betænksomt, som man skjærer en Skive af et Rugbrød.
Jeg ligger i en bekvem Stilling — paa den venstre Side
— og nyder Situationen. Ah! — deiligt.

Iaften har jeg det væsentlig med Hængningsfatasier.
Uvilkaarlig, hvert Øieblik, stryger jeg mig med
Haanden om Struben, dér altsaa, hvor Strikken skulde ligge;
fører derpaa Haanden opad i Retning mod Taget, dér,
hvor Strikken skulde være fæstet, og har saa et
Øie-bliks Forestilling om, at nu dingler jeg, gispende med
Tungen ud af Munden. Det beroliger, svaler. Det maatte
være deiligt saadan at svæve ovenover det hele,
ovenover alle Jordens Slanger og Firfisler; nu naar de mig
ikke mer; nu er jeg engang for alle færdig med Krybet
og med Smudset.–

–Det kunde gaa alt, hvis det ikke var denne

Skjælving, denne underlige fordækte Skjælving, som
jeg ikke kan faa Rede paa — den maa være indvendig;

37

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free