Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
xni.
(Februar 85.)
Hvorfor gaar jeg og plager hende med disse
Inkvisitioner om hendes foregaaende Liv osv.? — Gud véd.
Det er svært latterligt. Jeg har jo ingen Ret. Ingen
Hensigt. Men kan simpelthen ikke lade være altsaa.
Og jo mindre hun fortæller, jo nysgjerrigere blir jeg.
Det er klart at der er Historier som hun dølger for mig
— og hvorfor i al Verden skulde hun ikke dølge? —
men altsaa maa jeg ha Rede paa dem. Jeg spørger og
graver, forhører og krydsforhører, bruger moralske
Tommeskruer og alle mulige gemene juridiske
Forhørerkneb ... det er sjofelt; det er foragteligt; men hvad
skal jeg gjøre? —
Hun er nemlig noksaa snedig, den smaa. Fortæller
mig alt muligt som jeg ikke bryr mig. om; smutter væk
bag Historien om Slægtninge og Kyndinge, om
Narrestreger i Kvindeforeningen osv.; glider unda for mine
opstillede Smaafælder med en Behændighed som
forbauser mig. Enten er hun i allerhøieste Grad
uskyldig, eller ogsaa — da dette ikke kan tænkes hos et saa
voxent og ikke drivhuspleiet Pigebarn — mere forfaren
end jeg gjerne vil tro.
Véd hun f. Ex., i hvilken Grad sligt hidser en Mands
Nysgjerrighed, egger hans Fantasi... dette usikre,
halvdunkle, halvt tvilsomme, med Muligheder til alle
Sider? —
Det snedigste af alt er maaske den «naivt»
aaben-hjertige Maade, hvorpaa hun fortæller om sine mange
«Venner» og «Kammerater». Det er naturligvis
utænkeligt at der ikke skulde stikke noget mere bagom alle
disse Kammeratskaber med unge Mænd, som hun har
drevet om med i Skog og Mark og her og der — ganske
som nu med mig. — Ja, men vort Forhold er da altsaa
63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
